Krebinetter med sprøde svær og vinterfrikassé af rodgrønt

Lækker gæsteret af krebinetter med sprøde svær og vinterfrikassé af rodgrønt.

Af Thomas Pasfall | Efterår, Hele året, Vinter | Hovedretter | Gæster, Weekend


Krebinetter med sprøde svær og vinterfrikassé af rodgrønt

Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

4 personer

½ kg hakket grisekød, 6% fedt
1 tsk salt
1/5 tsk peber
2 spsk kapers
2 spsk olivenolie
frisk basilikum
2 spsk olie

Sprøde svær
1 stykke rå svær af kam fra gris, ½ cm tykke strimler

Vinterfrikassé
3-4 gulerødder
2 porrer
250 g perleløg
2 dl svinebouillon
½ dl piskefløde
10-25 g smør
bredbladet persille eller kørvel
peberrod

Tilbehør

Brød eller kartofler

Sådan gør du

Bestil sværen skåret i ½ cm tykke skiver hos slagteren et par dage i forvejen.
Kom sværstrimlerne i letsaltet, kogende vand, giv dem et opkog og hæld dem i en si. Skyl dem med koldt vand og lad dem dryppe af. Bland sværene med salt, læg dem i en bradepande og stil dem ind i ovnen ved 180 grader eller mere. Steg sværene til de er sprøde. Vend dem nogle gange. Lad sværene dryppe af på køkkenrulle eller i en si.

Skær gulerødder i store tern og porrer i skrå skiver. Pil perleløgene.

Rør kødet med salt, peber, kapers, olie og en håndfuld hakket basilikum. Form kødet til 4 krebinetter, 2-3 cm høje. Varm olien på en pande ved god varme. Brun krebinetterne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige ca. 5 minutter på hver side, til de er gennemstegte.

Kog bouillon, fløde og 10 g smør sammen. Tilsæt gulerødder, porrer og løg og kog dem knap møre - så de stadig har bid. Tag grøntsagerne op og smag saucen til med salt og peber. Tilsæt evt. mere smør og pisk evt. saucen med en stavblender lige før servering. Pynt med blade af persille eller kørvel og drys med revet peberrod.

Vinforslag
Barbera d'Alba - ikke fadlagret - serveringstemperatur 16 grader.

Tips

  • Kokken steger krebinetterne i metalringe - bruner dem på grillpande eller pande og steger dem færdige i ovnen - centrumtemperaturen skal være 75 grader.
  • Sprøde svær kan udelades eller laves dagen før og varmes før servering.
  • Rodpersille, pastinak, selleri og andre vintergrøntsager kan bruges i vinterfrikassé.

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.

Nu hedder det svær af flæskesteg, hel af kam fra gris. Før hed det svær af svinekam, hel af svinekam fra svin.

 


Næringsindhold pr. person (ca. 580 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 3608 kJ (859 kcal)

protein: 44 g 

kulhydrat: 87 g

kostfibre: 11 g

fedt: 35 g

 

Næringsindhold pr. 100 g med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 623 kJ (148 kcal)

protein: 8 g 

kulhydrat: 15 g

kostfibre: 2 g

fedt: 6 g

 

Næringsindhold pr. person (ca. 580 g af retten) med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 3770 kJ (898 kcal)

protein: 42 g 

kulhydrat: 87 g

kostfibre: 11 g

fedt: 40 g

 

Næringsindhold pr. 100 g med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 651 kJ (155 kcal)

protein: 7 g 

kulhydrat: 15 g

kostfibre: 2 g

fedt: 7 g