Tilberedningstid
Ca. 1 time
Det skal du bruge
2 personer
2 koteletter fra gris, uden ben, 2 cm tykke, à 125
g
Salt
Peber
1 tsk provencekrydderi
2 tsk
olie
Ratatouille
2 store peberfrugter, fx rød og
gul
1 lille squash
1 lille aubergine
2 salatløg
3 tomater
2-3 fed
hvidløg
1-2 laurbærblade
1 spsk olivenolie
Frisk basilikum
Tilbehør
400 g kartofler
Sådan gør du
Ratatouille
- Skær alle grøntsagerne i grove stykker og vend dem med presset hvidløg, knust laurbær, olie, salt og peber.
- Læg grøntsagerne i ét lag på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem møre i ovnen ved 225 grader i ca. ½ time. Vend grøntsagerne undervejs.
- Vend hakkede basillikumblade i den færdige ratatouille.
Tilbehør
- Kog kartoflerne.
Koteletter
- Skær fedtkanten af koteletterne, dup dem tørre med køkkenrulle og krydr med salt, peber og provencekrydderi.
- Lad olien blive varm på en pande ved god varme.
- Brun koteletterne 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige, ca. 3 minutter på hver side.
Tips
- Medaljoner af filet fra gris eller schnitzler af inderlår fra gris kan bruges i stedet for koteletter.
- Pres citronsaft over kødet ved servering.
- Små kartofler kan tilberedes sammen med grøntsagerne i ovnen.
- Nu hedder udskæringen kotelet af kam fra gris. Før hed den svinekotelet.
Energifordeling
Næringsindhold pr. person (ca. 975 g af retten):
Energi: 2732 kJ (653 kcal)
Protein: 37 g
Kulhydrat: 58 g
Kostfibre: 14 g
Fedt: 27 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 280 kJ (67 kcal)
Protein: 4 g
Kulhydrat: 6 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 3 g