Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g nakkefilet eller minuttern 2x2x2 cm
salt og peber
25 g smør
1-2 tsk. karry
1 løg
evt. ½ spsk tomatpuré
1 dl fløde 9%
saucejævner
Tilbehør
Løse ris af 2½ dl ris drysset med paprika.
Små skåle med fx kokosmel, peanuts, ananas i tern og rosiner
Sådan gør du
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm halvdelen af fedtstoffet i en gryde ved god varme og svits halvdelen af karryen. Brun først halvdelen af kødet på alle sider, 2 minutter. Tag kødet op. Brun den anden halvdel af kødet på samme måde.
Svits hakket løg. Kom kødet tilbage i gryden. Tilsæt ca. 2½ dl kogende vand, så kødet er dækket. Læg låg på. Skru ned til svag varme og lad kødet koge 20-30 minutter til det er mørt og gennemstegt. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. tomatpuré og fløde. Jævn med saucejævner.
Tips
- Banan, æbler eller peberfrugt i tern, bønnespirer og mangochutney kan også bruges som tilbehør.
Energifordeling
Nu hedder det minuttern af inderlår fra gris. Før hed udskæringen skinkestrimler af skinkeinderlår fra svin.
Nu hedder det nakkefilet af nakke fra gris. Før hed udskæringen nakkefilet af nakke fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 515 g af retten) med nakkefilet. Hvis der til retten spises 1 spsk af hver ting fra de små skåle og 1 ring ananas:
Energi: 2672 kJ (636 kcal)
protein: 31 g
kulhydrat: 52 g
kostfibre: 10 g
fedt: 5 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 518 kJ (123 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 10 g
kostfibre: 2 g
fedt: 1 g
Næringsindhold pr. person (ca 515. g af retten) med minuttern. Hvis der til retten spises 1 spsk af hver ting fra de små skåle og 1 ring ananas:
Energi: 2334 kJ (556 kcal)
protein: 34 g
kulhydrat: 52 g
kostfibre: 5 g
fedt: 22 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 453 kJ (108 kcal)
protein: 7 g
kulhydrat: 10 g
kostfibre: 1 g
fedt: 4 g