Det skal du bruge
2 personer
200 - 250 g hakket svinekød100 g bønner, frosne
salt og peber
1 fed hvidløg
25 g hvedemel
1 spsk olie eller 15 g smør
Porre-kartofler
2 porrer, ca. 300 g
350 g kartofler
3 dl mini- eller letmælk
1 spsk hvedemel
Ca. 1 time
Sådan gør du
Stil bønnerne til optøning. Tænd ovnen på 200 grader.Skær porrerne i tynde ringe og kartoflerne i tynde skiver. Rør lidt af mælken og melet sammen i en gryde. Tilsæt resten af mælken og bring det i kog under omrøring. Tilsæt porrer og kartofler og giv det et opkog. Rør i gryden, så det ikke brænder på. Krydr med salt og peber og fordel det i et ovnfast fad. Sæt fadet i ovnen ca. 30 minutter til kartoflerne er møre.
Hak bønnerne groft, evt. i en hurtighakker, og rør dem sammen med kødet, salt, peber og knust hvidløg. Form 4 karbonader og vend dem i mel. Varm fedtstoffet på en pande ved god varme. Brun karbonaderne i 2 minutter på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 4-5 minutter på hver side. Eller stil dem i ovnen ca. 10 minutter.
Tips
- Færdig hvid mælkesovs kan bruges i stedet for selv at koge mælk og mel til en jævning. Porrer og kartofler kan gives nogle minutters opkog i vand, dryppe af og lægges i et ovnfast fad, hvorefter færdig hvid mælkesovs hældes over.
- Krydr evt. porre-kartofler med frisk eller tørret timian.
- Prøv også: Karbonader med ærter og gulerødder.