Kaninkroketter med persilleolie


Af Maria Melgaard

Det skal du bruge

4 personer

1 kanin, ca. 1200 g S
alt og peber
1 spsk herbes de provence krydderi
1 løg
1 dl andefedt eller olie

1 kg kartofler

Kroketter:
1 æggeblomme
2-3 spsk hvedemel

Panering:
1 æggehvide
2 dl rasp
1 dl hvedemel
1 dl olie til stegning

Persilleolie:
½ bundt bredbladet persille
1½ dl olie
1 citronbåd

Pynt:
Lidt friske ærteskud

Ca. 1½ time


Sådan gør du

Tænd ovnen på 175 grader.

Del kaninen i mindre stykker. Se hvordan du parterer en kanin.
Gnid kødet med krydderierne.
Læg kødet i et ovnfast fad.
Pil løg og skær det i mindre stykker. Læg løg rundt om kanin i fadet.
Hæld andefedt henover og vend rundt.
Læg alufolie over fadet og steg kødet i ca. 50 minutter.
Tag ud og afkøl

Kog kartoflerne.

Pil kødet fra benene og hak det fint.
Fedtet skal ikke bruges her, men er godt at stege kartofler i dagen efter.
Skær løgene helt fint.
Bland kød, æggeblomme, løg og mel sammen i en skål.

Form nu 12 små kroketter/ruller af kød og løg blandingen.
Vend først kroketter i mel, derefter i æggehvide og til sidst i rasp.
Varm olie på en pande ved god varme
Steg kroketterne sprøde på alle sider til de er gyldne og sprøde 8-10 minutter i alt.
Læg på køkkenrulle og afdryp.

Kom persille og olie i en blender og blend helt fint.
Smag til med en anelse citronsaft.
Dryp lidt persilleolie over ved servering.

Tips

  • Kroketterne kan laves i forvejen og lunes i ovnen lige inden servering.
  • Persilleolien kan gemmes i køleskab en uges tid.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 29 %
Kulhydrat 36 %
Fedt 35 %
2445 kJ – 585 kcal
Sund hverdagsmad