Kanelsnegle

Kanelsnegle

Af Helle Brønnum Carlsen | Hele året | Kager, Brød og boller | Hverdag, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

-

Det skal du bruge

12-14 stk.

Dej: 
25 g gær 
2 dl sødmælk 
1 spsk sukker 
400 g hvedemel 
200 g smør 

Fyld: 
125 g blødt smør 
150 g groftrevet marcipan 
2 spsk kanel 
½ dl mørk sirup 

Glasur: 
150 g flormelis 
lidt kogende vand 
evt. hakkede mandel (eller nødder)

Sådan gør du

Kom gæren i lidt af den kolde mælk, og rør den grundigt ud. Kom resten af mælken ved. Tilsæt sukker og det meste af melet. Ælt dejen hurtigt sammen, og brug evt. resten af melet om nødvendigt.
Rul dejen ud på bordet, og kom halvdelen af smørret i tynde skiver på halvdelen af dejen. Luk den tomme del af dejen over, og rul fast.
Stil kort i fryseren.
Rul ud, og læg resten af smørret på halvdelen. Fold over, og rul sammen. Foldes tre gange, og rulles ud.
Lægges kort i fryseren.
Rulles ud, og foldes over 3 gange.
Stilles i fryseren, mens alle ingredienserne til fyldet røres sammen.
Dejen rulles ud til et rektangel på 30x15 cm. Den smøres med fyldet, og rulles til en roulade. Skæres i 2 cm tykke skiver.
Stilles på bageplade med bagepapir og hæver i 30 min.
Bages midt i forvarmet ovn ved 220 grader i 13-15 min., til de virker gennembagte.
Afkøles og pyntes med glasur og evt. hakkede mandler eller nødder.

Tips

  • Vel er det fedt at bage sine egne snegle. På flere måder. Men hvis man er opmærksom på, hvor meget fedt der kommer i dejen, ved man også, at man ikke skal spise dette hver dag. Til gengæld er der næringsstoffer i de fleste ingredienser, og mandler er ligefrem sunde. Så en snegl skal der være plads til en gang imellem.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold
Energiindhold i hele opskriften 23085 kJ (5540 kcal) 
Protein 5%
Kulhydrat 43%
Fedt 51%

Energiindhold i én kanelsnegl 1776 kJ (426 kcal) 
Protein 5%
Kulhydrat 43%
Fedt 51%