Tilberedningstid
Ca. 2 timer, heraf ca. 1¼ time i ovn
Det skal du bruge
6 personer
1½ kg kam af gris uden svær med 3 mm spæk og uden ben
150 g bacon i skiver
Salt og peber
1-1½ dl vand
1 kvist timian
Sovs
40 g smør eller margarine
50 g hvedemel
5-6 dl letmælk
Salt
Kulør
½-1 dl piskefløde
1 spsk ribsgelé eller syltede tyttebær
1 tsk Danablu
Salat
1 bundt bladselleri
2 æbler
300 g stenfri vindruer
Dressing af saft fra 1 appelsin, 1 tsk sukker, salt og peber
Tilbehør
1 kg ovnstegte kartofler
4-6 halve pærer med tyttebær
250 g ristede svampe, evt. champignon
Sådan gør du
Kam, sauce og kartofler
- Skær kødet i skiver uden at skære helt igennem. Læg ½ skive bacon i hvert snit.
- Læg kødet i en lille bradepande. Krydr med salt og peber. Sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader.
- Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Tilsæt mælken lidt efter lidt og kog saucen igennem under omrøring. Smag sovsen til med salt og giv den et par dråber kulør. Hæld sovsen over kødet, hæld 1-1½ dl vand ved og læg en timiankvist i bradepanden.
- Steg kødet i bradepanden i alt ca. 1 time.
- Halver kartofler og pensel dem med olie. Drys salt og peber over kartoflerne og steg dem i ovnen med kødet i ca. 40 minutter.
- Tag kødet og kartoflerne ud af ovnen.
- Si skyen fra kødet ned i en gryde, tilsæt piskefløde og kog saucen igennem. Smag til med salt, ribsgelé og Danablu.
- Skær svampene i kvarte og steg dem på en pande til de er gyldent brune.
- Skræl pærerne, halver dem og fjern kernehus. Blanchér pærerne i ca. 2 minutter. Servér pærerne med tyttebær.
Salat
- Hak bladselleri, skær æbler i tern og halver vindruer.
- Bland appelsinsaften med sukker og smag til med salt og peber.
- Hæld saften over salaten.
Tips
- Rester af kød kan bruges til madpakker.
- For nemheds skyld kan pærer fra dåse vælges i stedet for friske pærer.
Energifordeling
Nu hedder det kam, hel af kam fra gris. Før hed udskæringen svinekam, hel af svinekam fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 840 g af retten):
Energi: 3940 kJ (938 kcal)
protein: 62 g
kulhydrat: 65 g
kostfibre: 8 g
fedt: 47 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 467 kJ (111 kcal)
protein: 7 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 1 g
fedt: 6 g