Tilberedningstid
Ca. 50 minutter
Det skal du bruge
4 personer
800 g kalvetyksteg 
olie 
200 g grønne oliven med sten 
20 fed hvidløg 
200 g tørrede hvide bønner (skal udblødes dagen før) 
2 stilke frisk rosmarin 
8 kryddertomater 
salt og peber
Tilbehør
Tomatsalat med rucola og forårsløg samt skiver af italiensk brød dryppet med olivenolie.
Sådan gør du
Brun kalvetykstegen af i en stegegryde i lidt olie. Tag stegen op af gryden og svits så hele hvidløgsfed, oliven, rosmarin og bønner af i gryden. Halvér tomaterne og svits dem med og læg så stegen oven på dette – alt sammen i gryden. 
Hæld vand på så det akkurat når op til stegen, krydr med salt og peber og skru ned for varmen. 
Læg låg på gryden og lad indholdet koge svagt ca. 30 minutter. 
Tag stegen op af gryden og lad den evt. hvile i 15-20 minutter, inden den skæres i skiver.
Skiver af kødet serveres med bønneblandingen.
 
        