Kalvespidsbryst med grov kartoffelmos

Kalvespidsbryst med grov kartoffelmos

Af Thomas Castberg | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Kalvespidsbryst med grov kartoffelmos

Tilberedningstid

Ca. 2½ time

Det skal du bruge

6 personer

Ca. 1 kg kalvespidsbryst
½ l æblemost
1 mørk øl

3 gulerødder
½ knoldselleri
2 løg
2 fed hvidløg
1 spsk salt

1 kg bagekartofler
2-3 dl sødmælk
Grov sennep
Salt og peber

2 bundter bredbladet persille

Sådan gør du

Læg kødet i en rummelig gryde og hæld æblemost, øl og evt. vand ved så det dækker kødet.

Bring gryden i kog.

Rens gulerødder, knoldselleri, løg og hvidløg og skær alt i grove stykker.

Kom grøntsager og salt i gryden.

Skru ned til svag varme og lad det simre en 1½ times tid - husk at skumme urenheder af undervejs.

Skrub kartoflerne godt og sæt dem i ovnen ved 175 grader i ca. en time. De må ikke være hårde indeni.

Tag kødet op.
Hæld væden/skyen fra kogningen gennem en si over i en anden gryde - grøntsagerne skal ikke bruges mere.

Kog skyen ind ved lav varme til der er 3 dl tilbage. Smag til med salt og peber.

Mos de bagte kartofler med en gaffel, piskeris eller grydeske. Rør mælk i og smag til med grov sennep, salt og peber.

Lun kødet i skyen inden servering.

Skyl persille og hak den fint. Kom den i skyen lige før servering.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein: 26%
Kulhydrat: 41%
Fedt: 30%
Alkohol: 3%
2220 kJ = 531 kcal