Tilberedningstid
Ca. 1½ time
Det skal du bruge
6 personer
Kaperssauce:
75 g saltede kapers
2 skalotteløg
2 spsk olivenolie
3 spsk hvidvinseddike
5 dl piskefløde
friskkværnet peber
Grønkålschips:
250 g grønkål
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
Salat:
1 stængel bladselleri
2 madæbler
200 g små vindruer
100 g romainesalat
50 g grønkålsblade
75 g valnødder
½ appelsin
Sprøde kartofler:
1 kg kartofler
1 spsk olivenolie
1 hel afpudset kalvemørbrad, ca. 1 kg
Salt og peber
Et par kviste estragon
2 spsk olivenolie
Sådan gør du
Skyl saltede kapers i en si, og udvand dem i koldt vand i 30 minutter, hæld vandet fra.
Pil og hak skalotteløg helt fint. Varm olie på en pande ved god varme, og svits løget, til det bliver klart. Tilsæt kapers, og steg i nogle minutter.
Tilsæt hvidvinseddike og kog ind til det halve. Tilsæt fløden og kog saucen ind til en cremet konsistens. Smag til med friskkværnet peber.
Rib grønkål fra stilken, og bræk bladene i mindre stykker. Skyl bladene grundigt.
Gem nogle blade til salaten.
Bland grønkålsblade med olie og salt i en plastpose. Gem posen til kartoflerne.
Kom grønkål på en bageplade med bagepapir.
Bag grønkål i 8-10 minutter, så bladene bliver sprøde og let gyldne.
Skyl bladselleri og skær den i tern.
Skyl æbler, fjern kernehus og skær dem i tern.
Skyl vindruer.
Skyl salat og skær den i strimler.
Hak valnødder groft.
Pres saften af appelsinen og vend alle ingredienser med appelsinsaft.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern 1x1 cm. Bland kartoffeltern, olie, 2 tsk salt og lidt peber i en plastpose.
Beklæd en bageplade med bagepapir, og læg kartoffeltern i et jævnt lag.
Bag kartoflerne sprøde i ovnen i 25-30 minutter.
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
Varm olie på en pande ved høj varme og brun kalvemørbraden på alle sider, 6-7 minutter i alt.
Skyl og hak estragon.
Krydr mørbraden med 1 spsk hakket estragon.
Læg mørbraden i et ovnfast fad. Sæt et stegetermometer i mørbraden.
Steg den til en centrumtemperatur på 58 grader, det tager 20-30 minutter.
Stegen behøver ikke at hvile, men hvis den ikke skæres straks, skal den ikke tildækkes.
Tips
- Kapers i eddikelage kan også bruges, de skal kun skylles.
Energifordeling
-