Tilberedningstid
Ca. 45–60 minutter + marinering natten over
Det skal du bruge
4 personer
Teriyakispyd
200 g renset kalvelever, skåret i 2 x 2 cm tern
200 g squash, skåret i 2 x 2 cm tern
200 g pak choi, den hvide bund af bladene, skåret i 2 x 2 cm tern
Teriyaki til marinering (ca. 2–3 dl)
2 tsk rapsolie til stegning
Spyd, gerne metal
Asiatisk ris-sauté
200 g fuldkorns-basmatiris
2 tsk rapsolie
250 g edamamebønner
250 g groft revne gulerødder
150 g bønnespirer
1 bundt thai basilikum, grofthakket
Ponzu efter smag
Peber – gerne sichuanpeber
Sådan gør du
Forberedelse – dagen før
- Kom kalvelever i en skål, squash og pak choi i en anden skål
- Hæld teriyaki over, så det dækker, og vend det godt rundt
- Dæk skålen til og lad det marinere natten over på køl
Teriyakispyd
- Tag lever og grøntsager op af marinaden og lad dem dryppe let af
- Sæt skiftevis lever, squash og pak choi på spyd
- Varm olie på en grillpande ved stærk varme
- Grill eller steg spydene hårdt, så de får farve og karamellisering, men stadig er saftige. Lever skal helst være rosa, da den nemt bliver tør
- Krydr let med peber
Asiatisk ris‑sauté
- Kog ris efter anvisning på pakken og lad dem dampe let af
- Varm olie på en pande eller i en wok ved god varme
- Sautér edamamebønner og gulerødder i 2–3 minutter
- Vend de kogte ris i og rør godt rundt
- Tilsæt bønnespirer og lad dem varme med kort
- Vend thai‑basilikum i lige inden servering, gem lidt til pynt
- Smag til med ponzu og sichuanpeber
Anretning
- Fordel den varme ris‑sauté i skåle eller dybe tallerkener
- Læg 1–2 spyd ovenpå
- Dryp evt. lidt ekstra ponzu over og pynt med friske blade thai‑basilikum
Tips
- Du kan tilsætte lidt friskrevet ingefær til ris‑sautéen for ekstra varme.
- Brug gerne metalspyd, hvis du griller – de giver jævn varme.
Energifordeling
Næringsindhold pr. person (ca. 380 g af retten):
Energi: 1814 kJ (432 kcal)
protein: 25 g
kulhydrat: 49 g
kostfibre: 7 g
fedt: 13 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 479 kJ (114 kcal)
protein: 7 g
kulhydrat: 13 g
kostfibre: 2 g
fedt: 3 g