Kalve-wok med nudler

Kalve-wok med nudler

Af Louise Dandanell Ørsted | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Slankeretter


Kalve-wok med nudler

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

400 g strimler af kalveinderlår 2x2x6 cm eller 2 schnitzler
Salt og peber
2 tsk olie til stegning

250 g nudler

1-2 fed hvidløg
4 forårsløg, 100 g
1 broccoli, 275 g
200 g grønne bønner
1 dl østerssauce
½ dl soja
Evt. 1 dl bouillon

Pynt
½ potte frisk koriander

Sådan gør du

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.

Pil hvidløg og skær det i skiver.
Rens forårsløg og skær dem i skiver på skrå..
Skyl broccoli og skær den i lange buketter med stok.

Kog nudler efter anvisning på pakken.

Varm olie på en rummelig pande ved god varme og brun kødet 3-4 minutter på alle sider. Tag kødet af.
Tilsæt hvidløg, forårsløg og brun et minut. Tilsæt broccoli og bønner, østerssauce og bouillon. Lad det bruse op og steg et par minutter, vend rundt.

Tilsæt nudler og kød og varm igennem.

Pynt med koriander og server straks.

Tips

  • Kalvestrimler kan skæres af kalveschnitzler. Ofte er schnitzlerne kun 1 cm tykke, og så er stegetiden på strimlerne kun 2-3 minutter.
  • I stedet for østerssauce kan man bruge hoisinsauce og lidt limesaft.
  • Porrer kan bruges i stedet for forårsløg.
  • Ingefær er godt i retten.
  • Lidt hakkede saltede cashewnødder passer godt til retten.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 34 %
Kulhydrat 51 %
Fedt 15 % 
1655 kJ – 400 kcal