Det skal du bruge
2 personer
4 kyllingeunderlår25 g cornflakes
Salt og peber
½-1 tsk tandoori eller masalakrydderi
Salat af bagte grøntsager
1 aubergine, ca. 350 g
1 squash, ca. 250 g
3 tomater
1 fed hvidløg
1 tsk olie
1 rødløg
Estragon eller persille
Tilbehør
2 skiver brød, 70 gCa. 50 minutter
Sådan gør du
Knus cornflakes med en kagerulle eller en flaske. Vend kødet i cornflakes blandet med salt, peber og tandoori. Læg kødet på bagepapir på en bageplade. Stil kødet i en kold ovn. Tænd på 225 grader og steg dem ca. 40 minutter til de er gennemstegte og møre.Skær aubergine, squash og tomater i ½ cm tykke skiver. Skær hvidløg i meget tynde skiver. Læg det taglagt i to rækker på bagepapiret ved siden af lårene. Dryp med olie. Krydr med salt og peber. Stil det i ovnen i ca. 30 minutter.
Hak rødløget fint. Skyl og hak estragon eller persille. Bland med hakket løg og drys det på ved servering.
Tips
- Kartofler i både og gulerødder, selleri og løg i mindre stykker kan bages møre i ovnen i stedet for de viste grøntsager.
- Tandoori er en indisk krydderiblanding.