Det skal du bruge
4 personer
4 kyllingebrystfilet, 500 g
Salt og peber
1 tsk olie
Speltsalat
2 dl parboiled spelt
4 dl bouillon – gerne grøntsagsbouillon
500 g broccoli
1 fed hvidløg
1 spsk olie
2 spsk citronsaft
1 løg – gerne rødløg
100 g tørrede abrikoser
35 g soltørrede tomater
Frisk eller tørret mynte
Ca. 40 minutter
Sådan gør du
Tilbered spelt i bouillon efter anvisning på emballagen.
Del broccolien i helt små buketter og læg dem i en skål. Hæld rigelig kogende vand over. Læg stanniol eller låg på. Lad det stå 5 minutter. Hæld vandet fra og lad broccoli dryppe af i en si. Rør spelten løs med en gaffel. Tilsæt knust hvidløg, olie, citronsaft, fintsnittet løg, fintstrimlede abrikoser og tomater. Smag til med salt, peber og hakket mynte.
Vend broccolibuketter i salaten.
Dup brystfiletterne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande ved god varme. Kom kødet på panden og brun det 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg ca. 6 minutter på hver side til kødet er gennemstegt. Vend jævnligt.
Tips
- Bulgur kan bruges i stedet for spelt.
- Kyllingeinderfilet kan bruges i stedet for brystfilet.
- 500 g broccoli giver ca. 250 g små buketter.
- Frisk eller tørret basilikum kan bruges i stedet for mynte.