Tilberedningstid
Ca. 1 time, heraf arbejdstid ca. 30 minutter - gerne længere tid til afkøling af kød
Det skal du bruge
Forret til 6 personer - også velegnet til buffet
400 g Filet
Royal
1 spsk olie
salt og peber
Mild karryolie
50 g mandler
1
skalotteløg
1 dl olie
1 spsk karry
1-2 fed hvidløg
½ æble
2 tsk
groft salt
Tomat-dildkompot
2 tomater
1 bundt dild
½
skalotteløg
skal af ¼ citron
Tilbehør
Brød
Sådan gør du
Kødet
Dup Filet Royal tør med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Brun hurtigt kødet på alle
sider og læg kødet i et ovnfast fad. Sæt det i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader
og steg kødet i ca. 30 minutter. Brug stegetermometer. Centrumtemperaturen skal
være 58-60 grader. Tag kødet ud af ovnen og lad det afkøle. Stil det i
køleskab.Skær kødet i papirtynde skiver og anret dem portionsvis på
tallerkener.
Mild karryolie
Rist mandlerne på en tør pande. Hak dem
meget groft.
Skær skalotteløg i tynde skiver. Varm olien i en gryde. Tilsæt
karry, løg og hvidløg hakket fint. Lad det koge ved svag varme nogle minutter
til løgene er klare. Tilsæt æbler i små tern og mandlerne. Lad det koge i
yderligere et par minutter. Smag til med salt. Lad olien køle af. Smag til med
salt igen, evt. også lige før servering. Kom 1-2 spiseskefulde over kødet -
gerne ½-1 time før servering.
Tomat-dildkompot
Skær et kryds i toppen
af tomaterne. Kom dem i kogende vand. Efter fem-ti sekunder løsner skindet sig.
Kom dem i koldt vand. Fjern skindet. Skær tomaterne i tern på 1x1 cm.
Hak
dild, hak løget fint og riv citronen. Bland det hele med tomaterne. Smag til med
salt og peber. Anret kompotten oven på kødet.
Tips
- Kødet kan steges dagen i forvejen
- Rester af stegt svinemørbrad, skinkemignon og svinekam uden fedtkant kan også bruges
- Mild karryolie kan gemmes ca. 1 uge i køleskab
- Retten kan også anvendes til buffet eller til en let sommerfrokost
Vinforslag
Gewurztraminer eller Sauvignon Blanc. Serveringstemperatur 8-10 grader
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 26%
Kulhydrat 41%
Fedt 33%
1270 kJ - 325 kcal