Kartoffelmoskugler med spicy ostesovs og sprød gris

Kartoffelmoskugler med spicy ostesovs og sprød gris

Af Casper Sobczyk

Det skal du bruge

4 personer

Kartofler
8 bagekartofler, 1400 g
Salt og peber

Spicy ostesovs
1 løg
1 spsk smør
1 spsk mel
3 dl letmælk
100 g revet cheddar eller anden aromatisk ost
1 rød peberfrugt
1 spsk syltede jalapenos eller chilli i alle former. Se Tip.
Salt og peber

Squash-gulerod salat
3 squash, 900 g
3 gulerødder, 225 g
1 usprøjtet citron
2 spsk olivenolie
Salt og peber
En lille pose pinjekerner, græskar- eller solsikkekerner, 25 g

Kødet
500 g hakket gris, 8-12 % fedt
2 fed hvidløg
1 dl rasp, 50 g
1 spsk spidskommen
1½ tsk salt og lidt peber
Mos fra en kartoffel
1 spsk smør eller olie

Pynt
Evt. persille, kørvel eller andet grønt

 


Ca. 1 time


Sådan gør du

  1. Vask bagekartoflerne.
  2. Bag dem i mikroovn ved højeste effekt i 14-17 minutter til de er møre.
  3. Halver kartoflerne og skrab indmaden ud.
  4. Pil og hak løg.
  5. Varm smør i en gryde ved middel varme.
  6. Steg løg til de er klare.
  7. Tilsæt først mel og så mælk lidt ad gangen til sovsen bliver tyk.
  8. Tilsæt ost og evt. lidt mere mælk.
  9. Skyl og hak peberfrugt og kom den i sovsen.
  10. Hak jalapenos og kom det i sovsen.
  11. Smag til med salt og peber og evt. mere jalapenos.
  12. Skyl squash og skyl eller skræl gulerødder.
  13. Skræl squash og gulerødder fra top til bund i lange strimler.
  14. Pres saften af citronen og bland med olie, salt og peber.
  15. Bland squash og gulerodstrimler med marinaden og drys med sprøde kerner.
  16. Pres hvidløg.
  17. Bland kød, hvidløg, rasp, spidskommen, kartoffelmos, salt og peber.
  18. Form små kugler.
  19. Varm fedtstof på en pande ved høj varme.
  20. Steg kuglerne på alle sider, så de bliver sprøde og gyldne, 6-8 minutter i alt.
  21. Varm fedtstof på en anden pande ved høj varme.
  22. Form kugler af resten af kartoffelmosen og steg dem gyldne og sprøde på alle sider.

 

 

Opskriften er fra SMÆK PÅ SMAGEN. Se mere på smækpåsmagen.dk.

Tips

  • Ostesovsen kan laves uden jalapenos og chili, hvis man ikke er til stærke krydderier.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 21%
Kulhydrat 38%
Fedt 41%
3893 kJ - 930 kcal
Sund hverdagsmad