Det skal du bruge
4 personer
500 g hakket grisekød, 10% fedt
½-1 æg
1 dl rasp, 45 g
1 tsk fint salt
Peber
1 spsk smør
2 spsk olie
Stuvede ærter og
gulerødder
4 gulerødder, ca. 300 g
300 g bælgede ærter, gerne fra frost
20 g
smør
2 spsk mel
1 bundt persille, 20 g
Tilbehør
- 800 g små, nemme kartofler
Ca. 30 minutter
Sådan gør du
Karbonader:
- Kog kartoflerne med skræl.
- Form 4 karbonader ca. 1½ cm høje.
- Slå ægget ud på en tallerken og pisk det sammen med en gaffel.
- På en anden tallerken blandes rasp med salt og peber.
- Vend karbonaderne først i ægget og dernæst i raspen.
- Lad smør og olie blive gyldent på en pande ved god varme. Brun karbonaderne 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 6-7 minutter på hver side, til de er gennemstegte.
Stuvede ærter og gulerødder:
- Skær gulerødderne i tern.
- Kog gulerødderne 2-3 minutter i 3 dl letsaltet vand der lige dækker.
- Rør mel og blødt smør til en smørbolle.
- Rør den i gulerødderne og grøntsagsvandet. Lad det koge et par minutter mens der røres.
- Tilsæt ærter og varm igennem.
- Drys hakket persille over ved servering.
Tips
- Man kan vælge kød med ca. 10% fedt eller derover, så er man mest sikker på et saftigt resultat. Hvis der vælges mere magert kød så skal man passe stegetiden, så kødet ikke får for lang tid. Jo længere tid det steges, jo mere tørt bliver det.
- Hakket kød skal gennemsteges. Beregn altid en stegetid på 1 minut for hver millimeter karbonaden er i høj.
- Vend karbonaderne i rasp eller hvedemel i stedet for æg og rasp.
- Kødet kan blandes med revne grøntsager, fx 30 g revet squash pr. 100 g hakket kød, lidt revet hvidløg, ¼ tsk groft salt, lidt peber eller revet citronskal og friske timianblade.
- Se også karbonader med bønner