Det skal du bruge
4 personer
1 kanin, ca. 1200 g Salt og peber
1 spsk herbes de provence krydderi
1 løg
1 dl andefedt eller olie
1 kg kartofler
Kroketter:
1 æggeblomme
2-3 spsk hvedemel
Panering:
1 æggehvide
2 dl rasp
1 dl hvedemel
1 dl olie til stegning
Persilleolie:
½ bundt bredbladet persille
1½ dl olie
1 citronbåd
Pynt:
Lidt friske ærteskud
Ca. 1½ time
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175 grader.Del kaninen i mindre stykker. Se hvordan du parterer en kanin.
Gnid kødet med krydderierne.
Læg kødet i et ovnfast fad.
Pil løg og skær det i mindre stykker. Læg løg rundt om kanin i fadet.
Hæld andefedt henover og vend rundt.
Læg alufolie over fadet og steg kødet i ca. 50 minutter.
Tag ud og afkøl
Kog kartoflerne.
Pil kødet fra benene og hak det fint.
Fedtet skal ikke bruges her, men er godt at stege kartofler i dagen efter.
Skær løgene helt fint.
Bland kød, æggeblomme, løg og mel sammen i en skål.
Form nu 12 små kroketter/ruller af kød og løg blandingen.
Vend først kroketter i mel, derefter i æggehvide og til sidst i rasp.
Varm olie på en pande ved god varme
Steg kroketterne sprøde på alle sider til de er gyldne og sprøde 8-10 minutter i alt.
Læg på køkkenrulle og afdryp.
Kom persille og olie i en blender og blend helt fint.
Smag til med en anelse citronsaft.
Dryp lidt persilleolie over ved servering.
Tips
- Kroketterne kan laves i forvejen og lunes i ovnen lige inden servering.
- Persilleolien kan gemmes i køleskab en uges tid.