Kalveschnitzler med slik-porrer og kartoffelmos

Kalveschnitzler med slik-porrer og kartoffelmos

Af Betina Repstock

Det skal du bruge

4 personer

4 porrer, 600 g

Vinaigrette
½ dl æble eddike eller anden kryddereddike
1 tsk sennep
1 tsk honning
Salt og peber
1 citron

½ bundt persille
½ bundt purløg
60 g smør

1,2 kg kartofler
2-3 spsk smør eller olie

Ca. 45 minutter


Sådan gør du

Fjern de grove blade fra porrerne skyl dem i masser af koldt vand, så al jorden kommer ud.
Skær porrerne ud i stykker på ca. 5 cm. Start i den hvide ende og gem den grønne porretop til en suppe en anden dag.

Rør eddike, sennep, honning, salt og peber til en vinaigrette. Skyl citronen og riv 2 spsk af skallen fint. Bland det i vinaigretten.

Kog porrestykkerne møre i letsaltet vand ca. 3-4 minutter.
Tag dem op af vandet og kom dem direkte over i vinaigretten sammen med lidt af kogevandet, så de suger vinaigretten og alle smagene til sig.

Skyl og hak persille og purløg.

Varm smør på en pande ved god varme. Lad det bruse af og blive gyldent.
Rør den varme brunede smør ned i porrerne, så de får en duft af nødder og smag af brunet smør.

Skræl kartofler, og skær dem i tern. Kog dem møre i vand uden salt. Hæld vandet fra (gem lidt), og mos kartoflerne groft med et piskeris eller en kartoffelmoser.
Tilsæt smør eller olie og evt. lidt af vandet og smag til med salt og peber.

Dup kødet tørt med køkkenrulle, krydr med salt og peber.
Steg schnitzlerne på samme pande ved god varme 2-3 minutter på hver side.

Vend hakket grønt ned i porrerne lige inden servering.

Tips

  • Revne gulerødder og æbler er også godt til.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 27%
Kulhydrat 41%
Fedt 32%
2700 kJ – 645 kcal
Sund hverdagsmad