Tilberedningstid
Ca. 40 minutter
Det skal du bruge
4 personer
300 g nakkefilet
Salt
800 g jordskokker
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 fed hvidløg
1 fennikel
½ frisk rød chili
10 g frisk ingefær
2 spsk rød karrypasta
200 g røde linser
5 dl vand
2 lime
8 dl kokosmælk, 2 dåser
Pynt
2 rødløg
1 lime
1 bundt frisk koriander
1 bundt frisk mynte
Sådan gør du
- Skær kødet i tern på 2×2 cm og kom dem i en skål, drys med lidt salt og lad det trække 15 minutter.
- Skrub jordskokker grundigt med en børste så al jorden kommer af. Del dem i kvarte.
- Varm olie i en gryde ved god varme. Brun kødet et par minutter, til det har fået en god stegeskorpe.
- Tilsæt jordskokker og lad dem stege yderligere et par minutter, så jordskokker også får lidt farve.
- Pil og hak hvidløg fint.
- Skær rod og top af fennikel, og del den på langs. Hak den fint.
- Kom hvidløg og fennikel i gryden, og lad det sautere lidt med.
- Hak chili og ingefær fint, og kom også det op i gryden sammen med karrypasta, og lad det brune med i 1 minut.
- Tilsæt linserne og vend det hele godt rundt.
- Pres saften af limefrugterne.
- Tilsæt vand, limesaft og kokosmælk. Bring det hele i kog, skru ned på lav varme, og lad det simre i 25-30 minutter, indtil alt er mørt. Hvis kokosmælken koger for voldsomt og reduceres for meget, kan den finde på at skille. Hvis det sker, kan du tilsætte lidt mere vand, så den samler sig, og koge den sammen igen.
- Pil og hak rødløg helt fint.
- Riv skallen fint og pres saften af limefrugten.
- Vend løg med limesaft og -skal og lad dem marinere i 15-20 minutter, til de mister den skarpe løgsmag, men stadig har godt bid.
- Tag gryden af varmen, og smag retten til med ekstra chili, ingefær, karrypasta og lime alt efter smag og behag.
- Server drysset med marinerede løg, mynte- og korianderblade.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 15%
Kulhydrat 31%
Fedt 54%
3620 kJ - 865 kcal