Tilberedningstid
Ca. 8-10 timer inkl. tilberedning af bouillon - ca. 40 minutter hvis bouillonen er klar
Det skal du bruge
4 personer
Oksebouillon
200 g knoldselleri
200 g gulerødder
1 porre
3 skalotteløg
1 helt hvidløg
200 g cherrytomater eller 1 spsk tomatpuré
1-1½ kg okseben
1 håndfuld timiankviste
2 rosmarinkviste
1 bundt persille
4 laurbærblade
1 tsk hele sorte peberkorn
Salt
Jordskokkesuppe
350 g jordskokker
300 g kartoffel
2 løg
2 spsk smør
1 fed hvidløg
1 liter oksebouillon
1 dl piskefløde
Salt og peber
Evt. citronsaft
Croutoner
250 g daggammel brød
4 spsk olivenolie
Salt
Ovnbagte jordskokker
250 g jordskokker
3 kviste frisk timian
2 spsk blødt smør
Salt og peber
Jordskokkechips
250 g jordskokker
¼ liter smagsneutral olie
Groft salt
Tilbehør
2 æbler
25 sennepsblade, mizuna eller lign.
Sådan gør du
Oksebouillon
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Skræl knoldselleri og vask gulerødder og porre. Halvér løg og hvidløg - uden at pille dem.
- Læg benene i en dyb bradepande sammen med grøntsager og halvdelen af krydderurterne. Hvis du bruger tomatpuré smører du den på benene.
- Bag det hele i ovnen i ½ - 1 time, vær ikke bange for at ben og grøntsager bliver meget mørke.
- Tag ben, afpuds og alle grøntsager op af bradepanden og kom i en rummelig gryde - KASSÈR fedtstoffet fra bradepanden, det skal IKKE med i gryden.
- Dæk ben og grøntsager med vand og tilsæt resten af de friske krydderurter og laurbærblade.
- Kog op fjern skum fra overfladen med en ske. Der kommer mest skum i starten, så fjern det af flere omgange til der ikke kommer mere skum på overfladen.
- Lad bouillonen simre i 8-10 timer og gerne mere. Spæd hele tiden til med mere vand, hvis det koger væk, lad evt. bouillonen simre med låget på skrå.
- Si bouillonen gennem en finmasket sigte, gerne to til tre gange. Kassér ben og grøntsager.
- Lad bouillonen koge ned, til der er ca. halvdelen tilbage.
- Hæld den kogende bouillonen på beholdere, lad dem køle lidt af til stuetemperatur. Dæk dem til og opbevar dem i køleskabet, hvor bouillonen kan holde sig 4-5 dage.
Jordskokkesuppe
- Skræl jordskokker og kartofler og skær dem i tern. Hak løg og hvidløg fint.
- Sautér jordskokker, kartofler, løg og hvidløg i smør i en gryde i 2 minutter ved middel varme.
- Tilsæt fløde, læg låg på og lad det koge i 15 minutter, eller til det hele er mørt.
- Blend det hele til en glat suppe. Smag suppen til med salt og peber, evt. lidt citronsaft.
Croutoner
- Tænd ovnen til 200 grader varmluft.
- Skær brødet i mundrette tern og vend dem med olie og lidt salt.
- Bred brødet ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Ovnbagte jordskokker
- Skyl jordskokkerne grundigt og halvér dem. Pluk timianen og hak den fint.
- Vend jordkokkerne med blødt smør, timian, salt og friskkværnet peber. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
- Skru ovnen ned til 175 grader og bag jordskokkerne til de er gyldne og karamelliserede, ca. 30 minutter.
Jordskokkechips
- Skrub jordskokkerne grundigt og skær dem i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern.
- Varm olien op til 175 grader i en gryde. Fritér jordskokkeskiverne lidt ad gangen i olien et par minutter, til de er gyldenbrune. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og drys med salt.
Tilbehør
- Skær æblerne i tern.
Anretning
Kom de bagte jordskokker, æbletern og croutoner i dybe tallerkener, hæld suppen over og top med jordskokkechips og sennepsblade.
Foto: Sophie Due Rasmussen
Tips
- Frys gerne mindre portioner oksebouillon ned, så kan det holde længere og du har altid kraftfuld bouillon klar til sauce, supper, gryderetter og grønsagsretter som kalder på lidt ekstra kraft og smag.
- Har du lidt afpuds og sener fra andre kødstykker, kan de koge med på bouillonen, ligesom oksespidsbryst også kan koges mørt i bouillonen.
- Den hjemmelavede oksebouillon kan også bruges i opskriften: "Ærtesuppe med oksebouillon, asparges og brødcroutoner", "Løgsuppe med oksebouillon, brød og smeltet ost", "Grønne asparges med fedtegrever og rødvinssauce med oksebouillon", "Wontonsuppe med tofu, ingefær og sprøde grøntsager" og i "Krydret nudelsuppe med bladselleri, kål, svampe, og koriander".
Energifordeling
Næringsindhold pr. person (ca. 785 g af retten):
Protein: 17 g
Kulhydrat: 86 g
Kostfibre: 13 g
Fedt: 51 g
Energi: 3718 kJ (885 kcal)
Energiindhold pr. 100 g:
Protein: 2 g
Kulhydrat: 11 g
Kostfibre: 2 g
Fedt: 7 g
Energi: 474 kJ (113 kcal)