Indianerspid trin-for-trin

Indianerspid trin-for-trin

Af Bente Nissen Lundsgaard | Hele året | For nybegyndere, Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Indianerspid trin-for-trin

Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

4 personer

500 g skinkekød af inderlår i tern 2 x 2 x 2 cm
1 pk cocktailpølser, 200 g

Marinade
3 spsk sojasauce
2 spsk ketchup
1 tsk citronsaft
10-12 små trægrillspid

Risblanding
3 dl ris
4½ dl bouillon
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
3 dl fine ærter

Tilbehør

Evt. ketchup

 

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 250 grader.
  2. Kom sojasauce, ketchup og citronsaft i en skål og rør det sammen.
  3. For en bradepande (ca. 20 cm x 30 cm) med bagepapir.
  4. Sæt kød og pølser på spyd. Læg spyddene i bradepanden. Pensl marinaden på kød og pølser. Stil bradepanden i ovnen i ca. 15 minutter, til kødet er gennemstegt.
  5. Bring risene i kog i bouillonen og kog dem efter anvisning på emballagen.
  6. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i tern.
  7. Vend ærterne i risen. Når de er tøet tilsættes tern af peberfrugterne.
  8. Læg kødspidene på et fad evt. i en pyramide.

Tips

  • Risblandingen kan købes dybfrossen.
  • Ternene kan skæres af skinkeschnitzler.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 31%
Kulhydrat 44%
Fedt 25%
2405 kJ - 575 kcal