Indbagt mørbrad

Lækker ret med saftigt kød, kartofler, salat og bønner. Velegnet til gæster.

Af voresmad.dk | Hele året | Hovedretter | Fest, Gæster, Weekend


Indbagt mørbrad

Tilberedningstid

1¼ time, heraf ca. 45 minutter i ovn

Det skal du bruge

4 personer

1 afpudset grisemørbrad, ca. 350 g 
salt og peber
10 g smør

Fars
250 g hakket grisekød 
1 æggehvide
½ tsk salt
1 knsp peber
1 lille løg
2-3 spsk fløde 13%
250 g champignon
3-4 plader frossen butterdej
æggeblomme

Tilbehør

100 g salat
evt. 600 g små persilledryssede kartofler
200 g kogte haricots verts

Sådan gør du

Fjern sølvsenen på grisemørbraden, hvis den ikke er fjernet. Dup den tør med køkkenrulle og drys med salt og peber. Brun den i gyldent smør på en pande. Tag den af panden og lad den blive kold.

Rør det hakkede kød med æggehvide, salt, peber og revet løg. Tilsæt fløden og sæt farsen i køleskabet til den skal bruges.
 
Hak champignonerne groft.

Varm ovnen til 200 grader.

Læg den optøede butterdej taglagt, pensl med koldt vand mellem sammenføjningerne og rul den ret tyndt ud til en firkant på ca. 35 x 25 cm. Fordel farsen på den lange led, men kun på ¾ af dejen. Drys champignonerne over farsen og tryk dem fast. Læg mørbraden øverst. Rul det hele sammen, så det fri stykke dej ligger underst på rullen, luk godt for enderne. Pensl butterdejen med æggeblomme, prik den hist og her med en gaffel. Sæt mørbradrullen på et stykke bagepapir på en plade midt i ovnen i 40-45 minutter.


Tips

  • Champignonerne kan ristes på panden til al vand er fordampet, så bliver retten mindre "våd".

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.

 


Næringsindhold pr. person (ca. 530 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 2439 kJ (581 kcal)

protein: 42 g

kulhydrat: 48 g

kostfibre: 6 g

fedt: 23 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 462 kJ (110 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 9 g 

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g

 


Næringsindhold pr. person (ca. 530 g af retten) med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi:  2520 kJ (600 kcal)

protein: 41 g

kulhydrat: 48 g 

kostfibre: 6 g

fedt 26 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 478 kJ (114 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 9 g

kostfibre: 1 g

fedt: 5 g