Hverdagsmodellen til vinter

Hverdagsmodellen til vinter

Af Helle Brønnum Carlsen | Vinter | Madpakker | Hverdag, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

-

Det skal du bruge

1 person

2 skive groft rugbrød 
5-10 g smør 
1 hårdkogt æg 
cherrytomater 
20-30 g ren marcipan 
5-6 skive tørret banan 
1 lille æble 
1 gulerod 
lidt salt (i rør eller lille pose)

Sådan gør du

Skær den ene skive rugbrød over, og smør den med smør. Læg koldt æg, skyllede cherrytomater og indpakket smørmad i pakken. Skær den anden skive brød igennem, og skær tynde skiver af marcipanen (der ofte har form som en pølse), og læg på brødet, der klappes sammen.
Pak i smørrebrødspapir. Pak de tørrede bananskiver i papir, og pak skrællet gulerod i plastfilm og et helt skyllet, lille æble sammen, evt. i særskilt boks.
Husk serviet og salt til æggemadden.

Tips

Det er ikke alle børn, der er vant til at spise rugbrød. Men det er en brødtype, man bør slå et slag for at gøre mere populær. Dels holder det godt og længe, både i madpakken og i familiehusholdningen, dels er det fyldt med mineraler og fibre.
Rugbrød mætter også længere og giver en god smagsudfordring til mange andre råvarer. Endelig er rugbrødet en del af vores kulturelle arv, og man skal ikke bare kaste vrag på det, vi gennem generationer har haft som en væsentlig del af maden.

Der er forskel på syren i rugbrød. Hjemmebagt rugbrød med surdej har det med at være lidt mere surt end det, man køber, så man skal nok begynde i det små med et mildere køberugbrød.
Til gengæld kan børnene sagtens lære, at et stykke nybagt eller ristet rugbrød med iskoldt smør er en stor delikatesse. Eller hvad med en rugbrød med banan og chokolade? Leverpostej med agurk passer også bedst til rugbrød, og skulle de små poder have mod på lidt styrketræning, er en sildemad også umulig at forestille sig på andet end rugbrød.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold
Energiindhold i hele opskriften 2446 kJ (587 kcal)
Protein 11%
Kulhydrat 50%
Fedt 34%