Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4-8 skiver grisebryst, kogestykke, 1 cm tykke
1 æg
1-2 dl rasp
salt og peber
grisefedt eller olie til stegning
Stuvede grøntsager
600 g grøntsager efter eget valg
20 g smør
2 spsk mel
Tilbehør
1 kg kartofler
Sådan gør du
Kog kartoflerne
Slå ægget ud på en tallerken og pisk det sammen med en 
gaffel. På en anden tallerken blandes rasp med salt og peber. Vend skiverne 
først i ægget og dernæst i raspen. Lad smørret blive gyldent på en pande ved 
jævn varme. Brun skiverne ca. 2 minutter på hver side. Skru ned til middel varme 
og steg dem færdige ca. 2 minutter på hver side, til de er gennemstegte. 
Kog grøntsager i mindre stykker i 3 dl letsaltet vand til de er knap 
møre. Hæld grøntsagerne i en si. Hæld kogevandet tilbage i gryden. Rør blødt 
smør og mel sammen til en bolle. Kom den i grøntsagsvandet og lad den smelte ved 
svag varme uden omrøring. Rør saucen igennem og kog den et par minutter. Vend 
grøntsagerne i og smag til. 
     
 
Tips
- Krydr kødet med timian eller karry, inden det vendes i æg og rasp.
 - En frossen grøntsagsblanding kan bruges til stuvningen.
 
Energifordeling
Nu hedder det bryst i skiver af bryst fra gris. Før hed udskæringen svinebryst i skiver af svinebryst fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. g af retten):
Energi: 2338 kJ (557 kcal)
protein: 31 g
kulhydrat: 64 g
kostfibre: 9 g
fedt: 18 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 434 kJ (103 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 12 g
kostfibre: 2 g
fedt: 3 g