Tilberedningstid
Ca. 2 timer, heraf arbejdstid ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
1 kg revelsben
1 tsk salt
peber
Glasering
2 spsk frisk citronmelisse, hakket
1½ spsk honning
1½ spsk dijonsennep
Æble- squashblanding
2 squash, 500 g
½ spidskål, ca. 400 g
2 - 3 røde æbler, 300 g
½ spsk olie
40 g hasselnøddeflager
3 spsk frisk citronmelisse, hakket
1 tsk salt
1 knivspids peber
Tilbehør
4 skiver fuldkornsrugbrød
4 tsk sennep
Sådan gør du
Glasering
- Hak citronmelissen med en kniv, og bland alle ingredienserne til glasering.
Kødet
- Rids evt. hinden midt ned på benene på bagsiden af revelsben, så de er lettere at fjerne når kødet er stegt.
- Læg revelsben på en rist i en lille bradepande med forsiden/fedtlaget opad og drys med salt og peber.
- Hæld 4 dl vand ved og stil fadet i en kold ovn på nederste ribbe.
- Tænd ovnen på 180 grader og lad kødet stege i ca. 1 time.
- Fordel glaseringen på overfladen af kødet.
- Fortsæt stegning ca. ¾ time mere.
- Skru ned for temperaturen, hvis glaseringen bliver for mørk.
- Skær kødet i skiver mellem benene.
- Fjern evt. benene før kødet skæres i skiver.
Æble-, spidskål- squashblanding
- Skyl frugt og grønt.
- Flæk squashene to gange på langs og skær dem i skiver, så der dannes trekanter.
- Fjern kernehuset på æblerne og skær dem i tynde både.
- Snit spidskål fint.
- Varm olien op på en pande og rist squash og nøddeflager let i ca. 5 minutter.
- Tilsæt spidskål.
- Tilsæt æblerne og lad dem stege med i et par minutter.
- Bland hakket citronmelisse i tilbehøret.
- Smag evt. til med salt og peber.
Tilbehør
- Servér rugbrød smurt med sennep til.
Tips
- Du kan evt. tilberede 2 kg revelsben og bruge resten en anden dag.
- Se vores lækre opskrift på grillet tværreb.
Energifordeling
Næringsindhold pr. person (ca. 621 g af retten):
Energi: 3950 kJ (940 kcal)
Protein: 46 g
Kulhydrat: 43 g
Kostfibre: 10 g
Fedt: 64 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 631 kJ (150 kcal)
Protein: 7 g
Kulhydrat: 7 g
Kostfibre: 2 g
Fedt: 10 g