Hjemmelavede hotdogs

Hotdogs af hjemmebagt brød med fyld af pølseskiver, tern af peberfrugt, løg og tomat, der har været en tur på grill eller grillpande og til sidst toppet op med hjemmerørt dressing.

Af Betina Repstock | Sommer | Hovedretter | Gæster, Weekend, Grill, Grill


Hotter der hitter

Tilberedningstid

Ca. 60 minutter – ca. 25 minutter, hvis du allerede har bagt eller købt brød

Det skal du bruge

2 personer

150 g blød og frisk chorizopølse
1 peberfrugt
1 tomat
1 rødløg, ca. 100 g
4 bambus- eller grillspyd

Hotdog brød – 8 stk
35 g gær
1 knivspids sukker
1½ dl lunken vand
50 g fuldkornsmel
250 g hvedemel
1 spsk olivenolie
½ tsk salt
1 kvist frisk rosmarin
1 æg

Dressing
1 stor, syltet agurk, ca. 20 g
½-1 fed hvidløg
½ bundt forårsløg
1 dl skyr
Salt og peber

Sådan gør du

  1. Opløs gær og sukker i lunkent vand. Tillsæt det meste mel og ælt 5 minutter. Tilsæt olie og salt og ælt til dejen slipper skålen. OBS – tilsæt lidt mel af gangen, det er ikke sikkert det hele skal bruges.
  2. Del dejen i 8 og rul dem ud til ca. 12 cm lange pølser. Tryk dem lidt flade og lad dem hæve på bagepapir med et viskestykke henover i 30 minutter.
  3. Tænd ovn på 180 grader.
  4. Skyl rosmarin og nip bladene af. Pisk ægget let med en gaffel. Pensl brødene med æg og drys med rosmarin. Bag i 15-20 minutter, til de er gyldne.
  5. Skær agurken i små tern. Pil og hak hvidløg. Skyl og snit forårsløg. Læg lidt forårsløg til side, til at pynte med på toppen. Vend agurk, hvidløg og forårsløg sammen med skyr og smag til med salt og peber.
  6. Tænd grillen.
  7. Skyl peberfrugt og tomat. Pil løg. Skær grøntsager i store tern og pølse i skiver på ca. 2 cm. Stik grøntsager og pølser på grillspyd.
  8. Grill spydende til grøntsager og pølse er gyldne og sprøde, ca. 12 minutter.
  9. Skær en rille i brødet, læg et grillspyd heri og træk pinden ud, mens du klemmer let på brødet. Top med dressing og forårsløg.

Tips

  • Brødopskriften giver 8 brød - frys eventuelt halvdelen, så er det nemt, næste gang du skal have hotter.
  • Hvis du bruger bambusspyd kan du lægge dem i vand, inden du putter kød og grøntsager på dem, så undgår du at de brænder på grillen.
  • I stedet for at grille spydende kan du anvende en grillpande.
  • I grill-sæsonen kan du finde ferske pølser i supermarkederne.
  • Alternativt kan du bruge lige den pølse, du har lyst til.

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Tidligere hed det hakket svinekød.

 


Næringsindhold pr. person (ca. 620 g af retten): 

Energi: 4544 kJ (1082 kcal)

protein: 46 g

kulhydrat: 123 g

kostfibre: 13 g

fedt: 42 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 731 kJ (174 kcal)

protein: 7 g

kulhydrat: 20 g

kostfibre: 2 g

fedt: 7 g