Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
2 personer
2 Herregårdskoteletter uden fedtkant, ca. 250 g pr. stk.
1 fed hvidløg
Salt og peber
2 tsk olie
Krydderiblanding
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
½ tsk gurkemeje
½ tsk stødt chili
Sauce
4 tørrede abrikoser
2 appelsiner
1 tsk honning
1 tsk krydderiblanding
Couscous
1 gulerod
1½ dl bouillon
100 g ærter, frosne
½ tsk olie, fx mørk sesamolie
1 tsk krydderiblanding
20 g valnødder
1½ dl couscous
Pynt
Koriander
Sådan gør du
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Skær hvidløg over. Gnid kødet med den overskårne side af hvidløget. Krydr med salt og peber. Lad olien blive varm på en pande ved kraftig varme. Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når kødet kommes på panden. Brun kødet 1 minut på hver side, skru ned til lav varme og steg 15-20 minutter. Vend kødet ca. hver anden minut. Kødet er færdigstegt, når der ikke er blod ved benet. Tjek på siden der vender nedad ved servering. Kødet er mest mørt og saftigt, hvis det er svagt rosa ved servering.
Bland krydderierne til en krydderiblanding.
Hak abrikoserne fint. Pres saften af appelsinerne. Rør abrikoserne sammen med 1½ dl appelsinsaft, honning og 1 tsk krydderiblanding. Smag til med salt.
Skræl guleroden og skær i små tern eller riv den. Bring bouillon fx terning og vand, gulerod, ærter, olie og 1 tsk krydderiblanding i kog i en gryde under låg. Hak valnødder groft og tilsæt dem under omrøring sammen med couscous. Tag gryden af varmen og lad blandingen trække under låg i 5 minutter. Løsn couscous-blandingen med en gaffel. Smag til med salt og peber.
Tag kødet af panden. Aftør panden med køkkenrulle. Hæld saucen i panden og lad den koge ind til en sirupsagtig konsistens.
Skyl og pynt med koriander.
Tips
- Schnitzler af inderlår eller minutkoteletter kan bruges i stedet for herregårdskoteletter.
- Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader. Koteletter kan også holde sig tildækket i køleskab i to dage.
Energifordeling
Nu hedder det herregårdskotelet af kam fra gris. Før hed udskæringen kotelet med skaft af svinekam fra svin.
Nu hedder det schnitzel af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkeschnitzel af skinke fra svin.
Nu hedder det minutkotelet af kam fra gris. Før hed udskæringen kotelet med skaft af svinekam fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 640 g af retten):
Energi: 3395 kJ (808 kcal)
protein: 65 g
kulhydrat: 75 g
kostfibre: 12 g
fedt: 25 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 529 kJ (126 kcal)
protein: 10 g
kulhydrat: 12 g
kostfibre: 2 g
fedt: 4 g