Tilberedningstid
Ca. 1 time og 10 minutter
Det skal du bruge
4 personer
1 hel kylling, 1200 g
En håndfuld urter fx persille, oregano og kørvel
Salt og peber
3 gulerødder, 250 g
3 persillerødder, 200 g
2 løg, 250 g
10 g smør
2 dl risotto ris
Ca. 7 dl hønsebouillon
1 ubehandlet citron
Sådan gør du
Dup kyllingen tør med køkkenrulle og krydr indvendigt og udvendigt med salt og peber.
Skyl krydderurterne og fyld dem i kyllingen. Gem lidt til pynt.
Læg den i et ovnfast fad og sæt den midt i ovnen. Tænd på 200 grader.
Steg kyllingen i ca. 1 time.
Mærk ved låret om kyllingen er gennemstegt. Kan det nemt vrides løs, er kyllingen færdig.
Kødsaften skal være klar, og kødet skal være lysebrunt/-gråt.
Dæk eventuelt med alufolie, hvis kyllingen er ved at blive for mørk.
Skræl gulerødder og persillerødder og skær dem i fine tern.
Pil løg og skær det i fine tern.
Varm smør i en gryde ved god varme, det skal bruse af og være gyldent.
Svits grøntsagerne kort.
Tilsæt ris og svits videre uden at det tager farve.
Hæld 5 dl af bouillonen i gryden og rør rundt.
Skru ned til svag varme og lad det simre under låg i 15 minutter til risene er al dente.
Tilsæt resten af bouillonen lidt efter lidt og smag på risene, så de ikke får for meget.
Risene skal optage al væsken, tilsæt evt. mere væske, hvis risene ikke er færdige, når væsken er optaget.
Smag til med salt og peber, lidt citronskal og saft.
Pynt med lidt hakket grønt.
Energifordeling
Hvis kyllingen spises MED skind:
Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 27 %
Kulhydrat 37 %
Fedt 36 %
2190 kJ – 520 kcal
Hvis kyllingen spises UDEN skind:
(slankeret)
Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 33 %
Kulhydrat 43 %
Fedt 24 %
1880 kJ – 445 kcal