Helstegt grisemørbrad med bacon

Lækker grillret med grisemørbrad pakket i bacon og grillstegte grønne asparges. Serveres sammen med en grøn salat med smuldret blåskimmelost eller høvlet parmesanost på toppen og brød som er varmet på grillen. Velegnet til gæster.

Af Pernille Bækgaard | Sommer | Hovedretter | Gæster, Weekend, Grill


Helstegt svinemørbrad med bacon

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

1 grisemørbrad, ca. 500 g 
8 tynde skiver bacon
Evt. tandstikkere
Salt og peber

500 g grønne asparges
Blandet salat: fx rucola, frisé, rød salat eller iceberg
100 g blåskimmelost eller hel parmesanost

Dressing
¼ spsk dijonsennep
Salt og peber
1 spsk rødvins- eller sherryeddike
3 spsk olivenolie

Tilbehør

250 g brød

 

Sådan gør du

Afpuds svinemørbraden for sener, krydr med salt og peber og rul bacon omkring. Hold evt. baconen fast med et par tandstikkere. Læg mørbraden på en varm grill og grill den ca. 20 minutter i alt. Vend kødet af og til. Tag mørbraden fra grillen.

Grill de rå asparges 3-4 minutter på grillen. 

Rør sennep med salt, peber og eddike. Rør dernæst olien i lidt ad gangen. Vend dressingen i salaten.

Anret skiver af kødet på salaten sammen med lune asparges og smuldret blåskimmelost eller høvlet parmesanost.

Brødet varmes på grillen.

Tips

Energifordeling

Nu hedder det mørbrad fra gris. Før hed udskæringen svinemørbrad fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 380 g af retten): 

Energi: 2356 kJ (561 kcal)

protein: 46 g

kulhydrat: 35 g 

kostfibre: 5 g

fedt: 26 g  

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 621 kJ (148 kcal)

protein: 12 g

kulhydrat: 9 g 

kostfibre: 1 g

fedt: 7 g