Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
5-600 g hakket oksekød, 8-14% fedt
Salt og peber
2 tsk olie
1 rødbede, gerne bolsjebede
1 stor gulerod, 100 g
2 skalotteløg
½ dl æblecidereddike
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 bakke karse
1 tsk grov sennep
4 tykke skiver groft rugbrød
Sådan gør du
- Skræl rødbede og gulerod. Skær dem i ekstremt tynde skiver. Til det formål er de rigtig godt at have det værktøj, der hedder en Mandolin.
- Læg skiverne i koldt vand og stil dem til side.
- Pil skalotter og skær dem i tynde skiver. Læg dem i eddike, salt og sukker i mindst ½ time.
- Form 4 hakkebøffer, ca 1½ cm tykke. Krydr med salt og peber på begge sider.
- Varm olie på en pande ved god varme. Steg hakkebøfferne 7-8 minutter, vend og steg 7-8 minutter på den anden side. Se tips.
- Hæld vandet fra de sprøde rodfrugter. Dup dem tørre med køkkenrulle.
- Bland med løgringe og deres lage, sennep og klip karsen i. Rist gerne rugbrødet, det giver en mere intens smag.
- Server som på billedet.
Tips
- Hakket kød skal være gennemstegt.
- Man kan ikke altid regne med, at kødet er gennemstegt, når kødsaften er klar, og kødfarven brun.
- En god tommelfingerregel er at stege 1 minut for hver mm hakkebøffen er tyk.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein: 36%
Kulhydrat: 30%
Fedt: 34%
1700 kJ - 407 kcal