Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
600 g hakket okse- eller kalvekød 10-12%
1 spsk. salt
1 tsk peber
1 tsk rapsolie
1 kg nye kartofler, små, helst ensartede i størrelsen
10 små bambus spyd
1 tsk rapsolie
Løvstikke-salsa
50 g hasselnødder
50 g tørt hvidt brød
1 stort bdt. løvstikke
1 fed hvidløg
1 spsk rapsolie
3 spsk æbleeddike eller anden frugteddike
1 tsk sukker
Tilbehør
200 g rugbrød
Sådan gør du
Tænd grillen
Kom det hakkede kød i en skål og rør det sejt med salt. Tilsæt peber og form 4 lige store bøffer, 1½ cm tykke og sæt dem på køl.
Kog kartoflerne med 1 spsk salt pr. liter vand i 10 minutter. Hæld kartoflerne i en si, så vandet kan løbe fra, overbrus kartoflerne med koldt vand.
Når kartoflerne er kølet af sættes de på spyd, ikke for mange på hver, så knækker spyddet.
Pensl kartoflerne med lidt olie og gril dem til de er gyldne og lidt sprukne, drys med salt og peber.
Salsa
Kom hasselnødder, hvidt brød, løvstikke, hvidløg, rapsolie og æbleeddike i en food processor og blend til det er en ensartet masse. Smag det til med salt, peber og sukker. Steg hakkebøfferne på en varm pande eller på grillen, 7-8 minutter på hver side.
Server bøffer og kartofler sammen med løvstikkesalsaen.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 20%
Kulhydrat 47%
Fedt 33%
2967 kJ - 710 kcal