Grundfars med hakket kalvekød

Grundfars med hakket kalvekød

Af Mikkel Karstad | Hele året | Hovedretter | Hverdag


Grundfars med hakket kalvekød

Tilberedningstid

Ca. 25 minutter

Det skal du bruge

4 personer

1 dl havregryn
1½ dl mælk

400 g hakket kalvekød, 4-7 % fedt
1½ tsk salt
½ tsk friskkværnet peber
Evt. 5 riv muskatnød eller ¼ tsk stødt muskat
2 spsk mel

1 løg
2 æg

Sådan gør du

Hæld havregryn og mælk i en skål og lad det stå 5 minutter.

Rør kødet med salt, peber, evt. muskatnød og mel til det får en god fast konsistens.
Pil løg og riv det på den grove side af rivejernet.
Kom løg og æg i kødet og rør det sammen.
Tilsæt herefter havregryn og mælk og rør det til en tæt fars.

Juster evt. med mere mel.

Tips

Retter hvor grundfarsen indgår:

Kalveboller i indisk karry med kikærter og mynte

Kalvefarsbrød med svampe og bagte rodfrugter vendt med grønkål og nødder

Kalvefrikadeller med ramsløg og stegt blomkål, grønne asparges og ramsløgspesto

Kalvespyd med røget paprika og kartoffelsalat med kørvel

 

Energifordeling

Energifordeling og indhold pr. person:
Protein 52 %
Kulhydrat 24 %
Fedt 24 %
950 kJ – 230 kcal