Grov råkost med rosenkål og rødder

Grov råkost med rosenkål og rødder

Af Vibeke Lehn | Vinter | Frokost, Madpakker, Buffet | Hverdag


Grov råkost med rosenkål og rødder

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

2 gulerødder
1 lille persillerod, pastinak eller et stykke selleri
100 g fintsnittede rosenkål
100 g finthakket grønkål
25 g salte græskarkerner
50 g sultanas rosiner

Dressing:
3 spsk rapsolie
1 spsk vand
3 spsk citron- eller appelsinsaft
1 tsk honning
1 tsk grov sennep
Salt og peber

Tilbehør

4 ciabatta boller

Sådan gør du

  1. Snit gulerødder og pastinak/persillerod/selleri i små stykker eller riv dem groft.
  2. Bland gulerødder og andre rødder med rosen- og grønkål, græskarkerner og rosiner.
  3. Pisk dressingen sammen og smag den godt til, før den vendes omhyggeligt med salaten.

Tips

  • Om grønkål: Skær den midterste træede ribbe fra grønkålsbladene, før den hakkes.
  • Se også opskriften på salat med gulerødder og appelsin.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 12%
Kulhydrat 62%
Fedt 26%
2010 kJ – 480 kcal