Grønne kikærtepandekager

Grønne kikærtepandekager

Af Marie Melchior | Hele året | Hovedretter | Hverdag


Grønne kikærtepandekager

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

4 personer

Dej
160 g kikærtemel
3 æg
5 dl mandeldrik
½ tsk salt
100 g spinat
1 lille bundt bredbladet persille
2 spsk kokosfedt til stegning

Fyld
1 dåse kikærter, 240 g
1 tsk kokosfedt
1 spsk sesamfrø
1 spsk chiliflager
300 g kogt kylling i mindre stykker
300 g spidskål
1 tsk ristet sesamolie

Pynt
1 lille bundt mynte
1 lille bundt koriander
Evt. diverse microspirer
50 g saltede mandler

Tilbehør

Evt. 2 dl creme fraiche

Sådan gør du

Rør kikærtemel, æg, mandeldrik og salt sammen i en skål.
Skyl spinat og persilleblade, hak groft og kom det i skålen.
Blend med en stavblender til en ensartet konsistens, der bliver grøn.

Smelt lidt fedtstof på en pande ved god varme.
Bag pandekagerne i ca. 3 minutter på hver side til de er gyldne.

Steg kikærter i kokosfedt ved god varme sammen med sesamfrø og chiliflager til de bliver gyldne og sprøde.
Tilsæt kylling og varm det hele godt igennem.
Snit spidskål helt fint. Vend spidskål og sesamolie i lige til sidst.

Skyl mynte og koriander.
Pynt med mynteblade og koriander og evt. microspirer.
Drys med groft hakkede, saltede mandler.
Server evt. creme fraiche til.

Tips

  • Kokosfedt har en god stegeevne, da det kan tåle høje temperaturer uden at brænde på. Fås også uden smag af kokos.
  • Smør eller olie kan anvendes i stedet for kokosfedt.
  • Hvedemel kan bruges i stedet for kikærtemel.
  • Letmælk kan bruges i stedet for mandeldrik.
  • Microspirer er det nye sort, de fås i mange farver og mange typer.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 15 %
Kulhydrat 65 %
Fedt 20 %
1820 kJ – 435 kcal