Tilberedningstid
Ca. 50 minutter
Det skal du bruge
4 personer
Gnocchi
1 kg bagekartofler
250 g mel
2 tsk salt
4 æg
1 spsk olivenolie
2 spsk smør eller olie
Grønkål og salvie
1 pakke grønkål, ca. 500 gram
En håndfuld rosenkål, ca. 150 gram
1 fed hvidløg
2 bananskalotteløg, 70 g
1 bundt salvie, 30 g (kan undlades)
1 citron
Lidt olie til stegning
Salt og peber
Kødet
1 mørbrad af gris, 500 g
Salt og peber
1 spsk olie
Sådan gør du
- Skræl kartofler og kog dem helt møre.
- Hæld vandet fra og mos kartofler, til der ikke er flere klumper.
- Lad mosen køle af.
- Ælt mel og salt sammen med kartoflerne.
- Tilsæt æg i og ælt massen forsigtigt, dejen må ikke klistre.
- Tril massen ud i fingertykke stænger og skær gnocchi i ca. 2 cm lange stykker.
- Tryk forsigtigt med en gaffel på hver gnocchi.
- Lad dem hvile i 20 minutter.
- Kog gnocchi i kogende vand med lidt salt og olivenolie.
- Kog lidt ad gangen – når de kommer op til overfladen tages de op med en hulske. Se tip.
- Varm fedtstof på en pande ved god varme.
- Steg gnocchi til de er gyldne og sprøde.
- Skyl og tør grønkål.
- Pluk den evt. i mindre stykke.
- Skyl rosenkål og pluk dem i blade.
- Pres hvidløg og hak skalotteløg fint.
- Skyl salvie og hak den fint.
- Skyl citron og riv skallen fint.
- Varm olie i en sauterpande ved god varme.
- Steg grønkål et par minutter og tilsæt hvidløg, rosenkålsblade, skalotteløg, salvie og revet citronskal.
- Rør rundt, sluk for varmen og smag til med salt og peber.
- Skær sølvscenen af mørbraden.
- Skær den i 8 bøffer og krydr med salt og peber.
- Varm olie på en pande ved god varme.
- Brun mørbradbøffer 1 minut på hver side.
- Skru ned til middel varme og steg dem færdige 2-3 minutter på hver side.
- Vend gnocchi med grønkål og server sammen med mørbradbøfferne.
Tips
- Gnocchi kan laves dagen før, så er de nemmere at stege.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 24%
Kulhydrat 48%
Fedt 29%
3010 kJ - 719 kcal