Tilberedningstid
Ca. 3½ time, heraf ca. 3 timer i ovn
Det skal du bruge
4 personer
2 griseskanke
Salt
4-5 laurbærblade
Frisk rosmarin eller 2 spsk tørret
2 hele hvidløg
3 mellemstore løg
4 gulerødder
½-1 flaske tør hvidvin
Ovnstegte kartofler
6 store eller 12 små kartofler
1 tsk tørret rosmarin
1 tsk tørret timian
2 spsk olivenolie
Sådan gør du
Kødet
- Rids sværen flere steder og gnid den med salt.
- Kom skankene i en bradepande.
- Læg laurbærblade og rosmarinstilke ved, gerne lidt ind under skankene, så krydderurterne ikke forkulles.
- Læg hvidløgsfed, løg i kvarte og gulerødderne i 2 cm lange stave ved skankene og hæld vinen ved.
- Sæt bradepanden nederst i en kold ovn.
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Steg skankene i ca. 3 timer, eller til kødet slipper benene.
Ovnstegte kartofler
- Skrub kartoflerne godt.
- Skær dem i kvarte på den lange led. Kom dem i et ovnfast fad og drys dem med rosmarin, timian, salt og peber.
- Fordel olien over.
- Sæt dem i ovnen, når der er ca. 1 time tilbage af stegetiden på skankene.
Kødet, fortsat
- Ved servering skæres skankene i skiver.
- Fedt og blødt skind kasseres.
- Kødet spises sammen med kartoflerne af flade tallerkner.
- Skyen skummes for evt. fedt og serveres sammen med urterne i dybe tallerkner.
Energifordeling
Nu hedder det griseskank. Tidligere hed udskæringen svineskank.
Næringsindhold pr. person (ca. 775 g af retten):
Energi: 3469 kJ (826 kcal)
protein: 63 g
kulhydrat: 61 g
kostfibre: 7 g
fedt: 31 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 447 kJ (106 kcal)
protein: 8 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 1 g
fedt: 4 g