Tilberedningstid
Ca. 1 time
Det skal du bruge
4 personer
1 afpudset grisemørbrad, ca. 500 g
Salt og peber
15 g smør
Evt. kødsnor
Sauce diable
1 tomat
frisk kørvel
1 bundt purløg
½ bundt bredbladet persille
½ dl balsamico
Evt. flydende kalve- eller hønsefond
1 knsp cayennepeber
¼ - ½ tsk citronsaft
15 g smør
Spidskål
1 spidskål
1 fed hvidløg
10 g smør
Ærter
750 g ærter med bælg - eller frosne ærter
1 fed hvidløg
10 g smør
Tilbehør
800 g nye kartofler
Sådan gør du
Kød og sauce diable
Skær tomaten i kvarte. Fjern kerner og stilk og gem
det til senere. Gem også tomatkødet.
Afpuds mørbraden for sener. Gem det til
saucen. Snør mørbraden, så den kan være helt rund ved servering. Dup kødet tørt
med køkkenrulle. Krydr kødet med salt og peber.
Lad smørret blive gyldent i
en gryde ved god varme. Brun hurtigt mørbraden på alle sider, 1-2 minutter i
alt. Brun også afpudset fra mørbraden. Tilsæt 1 dl vand, kerner og stilk fra
tomaten samt stilke af krydderurterne. Skru ned til svag varme og steg mørbraden
under låg ca. 6 minutter. Vend og steg yderligere ca. 6 minutter. Bruges
stegetermometer skal centrumtemperaturen være 63 grader. Så vil mørbraden være
rosa ved servering. Fjern kødsnoren. Pak kødet i stanniol til saucen er klar.
Skær kødet i passende stykker lige før servering.
Si skyen og lad det koge
uden låg med balsamico til der er ca. 1½ dl. Tilsæt evt. flydende fond. Smag til
med salt, cayennepeber og citronsaft. Pisk smørret i. Hak en teskefuld af hver
af krydderurterne fint. Vend det i saucen sammen med tomatkødet skåret i små
tern. Servér straks.
Kog
kartoflerne.
Spidskål
Kassér de yderste blade på kålen. Skær kålen i
kvarte og damp den mør i vand tilsat salt, flækket hvidløg og smør. Fjern
stokken på de enkelte stykker og rul dem evt. sammen ved servering.
Ærter
Bælg ærterne.
Kog ærterne et øjeblik sammen med en flækket
hvidløg, salt og smør. Hæld vandet fra.
Vinforslag
Bourgogne. Serveringstemperatur 18 grader.
Tips
- Retten kan også laves med mignon. Stegetiden er så lidt længere.
- Uden for sæsonen kan bruges frosne ærter.
- Savoykål, rosenkål eller broccoli kan bruges i stedet for spidskål.
Energifordeling
Nu hedder det mørbrad afpudset af mørbrad fra gris. Før hed udskæringen svinemørbrad afpudset af svinemørbrad fra svin.
Nu hedder det mignon af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkemignon af skinke fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 795 g af retten):
Energi: 2559 kJ (609 kcal)
protein: 47 g
kulhydrat: 58 g
kostfibre: 17 g
fedt: 17 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 321 kJ (76 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 2 g
fedt: 2 g