Grisemørbrad med æble-sellerisalat

Lækker grydestegt grisemørbrad med sprød æble-sellerisalat som tilbehør.

Af Vibeke Lehn | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad, Slankeretter, 6 om dagen


Svinemørbrad med æble-sellerisalat

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

1 lille afpudset grisemørbrad, ca. 300 g
Salt og peber
2 kviste frisk rosmarin eller 2 tsk tørret
2 tsk olie

Æble-sellerisalat
1-2 æbler
¼ selleri, ca. 175 g
1 gulerod
25-50 g blandede salater

Dressing
2 tsk olie
1-2 spsk hvid balsamico, frugt- eller vineddike
1 spsk grovkornet sennep
1 tsk honning eller sukker

Tilbehør

1 skive rugbrød, 50 g

Sådan gør du

Fjern sølvsenen på mørbraden, hvis den ikke er fjernet. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt, peber og 1 spsk fintskåret rosmarinnåle.

Varm olien i en gryde ved god varme. Læg kødet i, når olien er varm nok. Brun hurtigt kødet på alle sider, 1-2 minutter i alt. Tilsæt lidt vand, hvis nødvendigt, da skyen ikke skal bruges til sauce. Skru ned til svag varme og lad mørbraden stege under låg 6-7 minutter. Vend kødet og steg endnu 6-7 minutter, i alt ca. 13 minutter. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være ca. 65 grader. Tag kødet op, når det er færdigt.

Skær mørbraden i tynde skiver ved servering.

Riv æbler, selleri og gulerod groft. Rør dressingen sammen. Tilsæt 1 spsk vand og smag til med salt og peber. Vend dressingen i de revne grøntsager. Vend til sidst salaten i.

Rist evt. rugbrødet.

Tips

  • Mørbraden kan skæres i 1 cm tykke skiver og steges 1-1½ minut på hver side i stedet for at steges hel.
  • Koteletter eller schnitzler kan bruges i stedet for mørbrad.
  • Riv en ekstra portion af æble, selleri og gulerod. Salaten kan gemmes i køleskab til næste dag, hvis de blandede salater udelades. Den er også velegnet til frokost.
  • Fintsnittet rosenkål, spidskål eller hvidkål kan bruges i stedet for selleri.

 

Energifordeling

Nu hedder det mørbrad afpudset af mørbrad fra gris. Før hed udskæringen svinemørbrad afpudset af svinemørbrad fra svin.

Nu hedder det minutkotelet af kam fra gris. Før hed udskæringen svinekotelet uden fedtkant af svinekam fra svin.

Nu hedder det schnitzel af inderlår fra gris. Før hed udskæringen skinkeschnitzel af skinkeinderlår fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 415 g af retten): 

Energi: 1744 kJ (415 kcal)

protein: 36 g

kulhydrat: 30 g

kostfibre: 9 g

fedt: 15 g 

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 420 kJ (100 kcal)

protein: 9 g

kulhydrat: 7 g

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g



Ca. 200 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo