Tilberedningstid
Ca. 1 time
Det skal du bruge
4 personer
2 grisemignon a ca. 350 g
salt og peber
15 g smør eller margarine
1 løg
evt. 1 dl Noilly Prat eller tør Vermouth
3-4 dl bouillon
1 tsk tørret timian
saucejævner
salt
Flødeporrer
6 porrer, 500 g
5 g smør eller margarine
1 dl piskefløde
Tilbehør
1 kg kartofler
300 g gulerødder
Sådan gør du
Kødet
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Brun det hurtigt på alle sider sammen med løg, skåret i både i fedtstof i en gryde, 1-2 minutter i alt.
Tilsæt Noilly Prat, bouillon og timian og steg i ca. 10 minutter på hver side - afhængig af kødets tykkelse. Samlet stegetid efter bruning er 20-25 minutter.
Kødet er færdigt, når
centrumtemperaturen er 65-70 grader. Læg kødet på et fad, dæk det med
stanniol.
Kødet skæres i tynde skiver ved servering.
Jævn saucen, smag den til med salt og si den over i en sauceskål lige inden serveringen.
Flødeporrer
Skær porrerne i 1 cm tykke skiver. Kog dem med fedtstof og 1 dl vand under hyppig omrøring i en flad gryde uden låg til næsten al væden er fordampet. Tilsæt piskefløden og kog igennem. Smag til med salt.
Energifordeling
Nu hedder det mignon fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkemignon fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 795 g af retten):
Energi: 2726 kJ (649 kcal)
protein: 43 g
kulhydrat: 57 g
kostfibre: 9 g
fedt: 23 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 343 kJ (82 kcal)
protein: 5 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 1 g
fedt: 3 g