Tilberedningstid
Ca. 1¼ time plus ca. 3 timer til marinering af kødet
Det skal du bruge
4 personer
2 grisemignoner a ca. 350 g
1 dl japansk eller kinesisk soja
1 dl tør sherry
½ dl flydende honning
3 spsk frisk ingefær
3-5 fed hvidløg
Kartoffelsalat
1 kg nye kartofler
3 dl creme fraiche 9%
peberrod
2 bundt forårsløg
salt og peber
2 store tomater
½ tsk olie
Sådan gør du
Kødet
Bed slagteren om at skære de to grisemignoner godt halvt igennem på den lange led. Bred dem ud, så de bliver til to ensartede ca. 2 cm tykke næsten firkantede stykker.
Kog soja, sherry og honning ca. 10 minutter, til det får sovsekonsistens. Tilsæt hakket ingefær og hakket hvidløg og hæld det op i en skål til afkøling.
Kog de skrubbede kartofler og lad dem afkøle.
Vend de to flækkede grisemignoner i den afkølede marinade og hæld det hele op i en plasticpose.
Tryk luften ud af posen, luk den med en knude og læg den i køleskabet. Kødet marineres 3 timer - evt. et døgn - vend det et par gange undervejs. Kødet kan også marineres i et dybt fad.
Kartoffelsalat
Smag den syrnede fløde til med fintrevet peberrod, salt og peber. Vend kolde, skivede kartofler og snittede forårsløg i dressingen og lad kartoffelsalaten trække i 30 minutter.
Grill de flækkede grisemignoner 6-7 minutter på hver side, ca. 13 minutter i alt.
Skær tomaterne i halve, dryp dem med olie og stil dem på stanniol på grillen.
Skær kødet i tynde skiver ved servering.
Tips
- Skinke Flanksteak kan bruges i stedet for flækket grisemignon.
Energifordeling
Nu hedder det mignon af gris. Tidligere hed udskæringen skinkemignon fra svin.
Nu hedder det Skinke Flanksteak fra gris. Tidligere hed udskæringen Skinke Flanksteak fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 670 g af retten):
Energi: 2592 kJ (617 kcal)
protein: 44 g
kulhydrat: 68 g
kostfibre: 6 g
fedt: 16 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 388 kJ (92 kcal)
protein: 7 g
kulhydrat: 10 g
kostfibre: 1 g
fedt: 2 g