Grisekød wrapped i icebergsalat

Lækker "finger food" med grisekød wrapped i icebergsalat som er velegnet til forret eller frokost. Hver person fylder selv kødblandingen og forårsløg i salatbladet. Ruller det sammen og spiser det med fingrene.

Af Bente Nissen Lundsgaard og Hanne Holm | Hele året | Frokost, Forretter, Hovedretter | Gæster, Hverdag, Fest, Slankeretter


Svinekød wrapped i icebergsalat

Tilberedningstid

Ca. 20 minutter

Det skal du bruge

2 personer som en slankeret til frokost eller middag eller 4-8 personer som forret

250 g hakket grisekød, 6% fedt 
1 løg evt. rødløg
1-2 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
1 dåse vandkastanjer, ca. 140 g
2 spsk hoisinsauce
¼ - ½ tsk tørret chili
1 spsk sesamolie – gerne mørk sesamolie
1-2 lime
2-3 spsk soja sauce
Evt. salt og peber
Evt. saucejævner
1-2 forårsløg

Tilbehør

1 icebergsalat, ca. 300 g

Sådan gør du

Kom kødet på en varm pande eller i en gryde ved god varme, og vend det jævnligt til det har skiftet farve. Tilsæt hakket løg, finthakket hvidløg og ingefær og steg det nogle minutter. Skru ned til middel varme. Hæld vandet fra vandkastanjer, hak dem groft og tilsæt dem sammen med hoisinsauce, knust chili, sesamolie, 2-3 spsk limesaft og soja sauce. Varm det igennem og smag til med lidt mere af de brugte krydderier og evt. salt og peber. Jævn det evt. Det skal være tyktflydende, da det skal spises i salatbladene.

Snit forårsløg i tynde skrå skiver.

Bank icebergsalaten med rodenden i bordpladen, så kan man nemlig nemt fjerne stokken og dermed pille bladene af et ad gangen. Portionen passer til 8-10 salatblade.

Hver person fylder selv kødblandingen og forårsløg i salatbladet og ruller det sammen og spiser det med fingrene.

Anret det evt. som en portion til hver person.

Tips

  • Lav evt. friterede æg- eller glasnudler og kom dem i saltbladene sammen med kød-blandingen.
  • Server evt. ekstra hoisinsauce, soja sauce eller en peanutbutter sauce til.

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.

 


Næringsindhold pr. person (ca. 495 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød. Hvis retten spises af 2 personer (slankeret):

Energi: 1641 kJ (391 kcal)

protein: 32 g

kulhydrat: 30 g

kostfibre: 5 g

fedt: 16 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 331 kJ (79 kcal) 

protein: 6 g

kulhydrat: 6 g 

kostfibre: 1 g

fedt: 3 g

 

 

Næringsindhold pr. person (ca. 495 g af retten) med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 1804 kJ (430 kcal)

protein: 30 g

kulhydrat: 30 g

kostfibre: 5 g

fedt: 21 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 363 kJ (86 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 6 g

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g

 


Næringsindhold pr. person (ca. 120 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød. Hvis retten spises som forret til 8 personer:

Energi: 410 kJ (98 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 7 g

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 331 kJ (79 kcal) 

protein: 6 g

kulhydrat: 6 g 

kostfibre: 1 g

fedt: 3 g

 

 

 

Næringsindhold pr. person (ca. g af retten) med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 451 kJ (107 kcal)

protein: 7 g

kulhydrat: 7 g

kostfibre: 1 g

fedt: 5 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 363 kJ (86 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 6 g

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g