Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g hakket grisekød, 6%, 10% eller 18% fedt
Salt og peber
2 æg
1 løg
1 spsk hvedemel
2 romainesalat
Stanniol
Tilbehør
3 dl ris
½ bundt persille - gerne bredbladet
½ dl sojasauce
Sådan gør du
Rør kødet med salt, peber, æg, fintrevet løg og mel i en foodprocessor eller blender. Stil farsen i køleskab til salatbladene er klar til at blive fyldt.
Kog risene. Bland hakket persille i risene ved servering.
Læg 5-6 salatblade i letsaltet kogende vand, til de er bløde. Fortsæt til der er 20-25 blade. Tag salatbladene op og læg dem i koldt vand. Lad dem dryppe af i en si. Skær evt. det nederste grove stykke af midterribben - uden at ødelægge bladene.
Læg 2-3 blade oven på hinanden, alt afhængig af størrelsen, og læg en portion fars midt på. Fold salaten om farsen. Pak rullerne ind i stanniol - som små toppe.
Damp pakkerne i en gryde med kogende vand i ca. 10 minutter.
Tips
- Farsen kan evt. krydres med hakket persille, hvidløg, fintrevet ingefær, hakket koriander eller saft/skal af en lime.
- Hakket koriander kan blandes i den kogte ris i stedet for persille.
Energifordeling
Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.
Næringsindhold pr. person (ca. 610 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød:
Energi: 2033 kJ (484 kcal)
protein: 38 g
kulhydrat: 52 g
kostfibre: 5 g
fedt: 13 g
Næringsindhold pr. 100 g med 6% fedt i det hakkede kød:
Energi: 333 kJ (79 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 1 g
fedt: 2 g
Næringsindhold pr. person (ca. 610 g af retten) med 10% fedt i det hakkede kød:
Energi: 2196 kJ (523 kcal)
protein: 36 g
kulhydrat: 52 g
kostfibre: 5 g
fedt: 18 g
Næringsindhold pr. 100 g med 10% fedt i det hakkede kød:
Energi: 359 kJ (86 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 1 g
fedt: 3 g