Tilberedningstid
1½ time
Det skal du bruge
4 personer
2-3 grisehjerter
2 syrlige æbler
Salt og peber
1½ spsk friskhakket merian eller 1 tsk tørret
15 g smør eller margarine
1 spsk olie
4 dl bouillon
2 tsk majsstivelse
Bomuldssnor eller kødnåle
Coleslaw
¼ hvidkålshoved
2 gulerødder
1 lille løg
3 stilke bladselleri
1½ dl cremefraiche 18%
1½ tsk sennep
1 spsk citronsaft
Tilbehør
1 kg persilledryssede kartofler
Sådan gør du
Skyl og rens hjerterne godt. Skær æblerne i
terninger.
Krydr hjerterne indvendig med salt og peber. Fyld æbler og
merian i og luk med bomuldssnor eller kødnåle. Brun hjerterne i en gryde i smør
og olie ved god varme. Hæld bouillon ved og tilsæt resten af æblestykkerne. Steg
hjerterne under låg ved svag varme 50-60 minutter. Hjerterne vendes af og til,
til de er møre og gennemstegte. Si saucen. Purér æblestykkerne fra skyen gennem
en si ned i gryden. Tilsæt majsstivelse udrørt i lidt koldt vand og bring saucen
i kog. Smag til med salt og peber.
Coleslaw
Snit kålen meget fint. Riv gulerødderne. Skær løg og bladselleri i tynde skiver. Smag cremefraiche til med salt, peber, sennep og citronsaft. Bland grøntsagerne i dressingen.
Tips
- Grisehjerter kan også fyldes med persille, svesker, ferskner, vindruer eller hakket løg og friske krydderurter.
Energifordeling
Nu hedder det grisehjerte fra gris. Før hed udskæringen svinehjerte fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 820 g af retten):
Energi: 2554 kJ (608 kcal)
protein: 38 g
kulhydrat: 59 g
kostfibre: 9 g
fedt: 23 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 312 kJ (74 kcal)
protein: 5 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 1 g
fedt: 3 g