Grillstegt mørbrad fra gris med grøntsager

Lækker sommerret til grillsæsonen. Serveres med brød til.

Af Pernille Bækgaard | Sommer | Hovedretter | Gæster, Weekend, Grill


Grillstegt svinemørbrad med grøntsager

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

3 personer

1 afpudset mørbrad fra gris, 500-600 g
1 spsk olie
salt og peber

1 aubergine
2 hele hvidløg
2 majskolber
1 gul squash
evt. 250 g grønne asparges
1 spsk olie

Pynt
1 bundt rucola 
1 lime

Tilbehør

300 g brød

 

Sådan gør du

Skær auberginen i ½-1 cm tykke skiver. Drys med salt og læg dem i et dørslag i ca. ½ time.

Fjern sølvsenen, hvis den ikke er fjernet. Pensl med olie og krydr med salt og peber. Grill mørbraden i ca. 20 minutter i alt. Vend kødet af og til. Centrumtemperaturen bør være 62-65 grader.

Skær hvidløgene igennem og pensl skærefladen med lidt olie. Læg dem på grillen med skærefladen nedad først. Når de er passende stegt, vendes hvidløgene og lægges ud i kanten af grillen og steges færdig.

Steg imens majskolberne skåret i passende stykker, aftørret aubergine, squash i ½ cm tynde skiver og asparges penslet med olie. Krydr med salt og peber. Ved servering pyntes med rucola og limebåde.

Tips

  • I stedet for brød kan der som tilbehør serveres kogte kartofler vendt i olivenolie og salt og stegt færdig på grillen. 

Energifordeling

Nu hedder udskæringen mørbrad fra gris. Før hed det svinemørbrad.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 650 g af retten): 

Energi: 2865 kJ (685 kcal)

Protein: 55 g

Kulhydrat: 64 g

Kostfibre: 13 g

Fedt: 20 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 440 kJ (105 kcal)

Protein: 8 g

Kulhydrat: 10 g

Kostfibre: 2 g

Fedt: 3 g