Grillet mignon og marinerede rødder

Lækkert grillet magert kød med masser af grove grøntsager.

Af Helle Brønnum Carlsen | Sommer | Hovedretter | Fest, Gæster, Hverdag, Weekend, Grill


Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

10 personer

4 grisemignoner, a ca. 350 g

Marinade
2 spsk frisk ingefær
2 røde chilier
1 dl olie, helst sesamolie
3 fed hvidløg
2 spsk vineddike, gerne balsamico
2 tsk salt

Rødder
500 g gulerødder
300 g rødbeder, helt nye og fine
500 g majroer
500 g bønner
1 bundt forårsløg

Dressing
½ dl olie, helst sesamolie
½ dl vineddike, gerne balsamico
1 fed hvidløg
2 tsk dijonsennep
salt og peber
1 bundt persille, gerne bredbladet

Tilbehør

Ca. 750 g groft brød

 

Sådan gør du

Skræl og riv ingefær. Fjern kerner og mellemvægge i chilierne. Skær dem i tynde strimler. Bland olie, presset hvidløg, ingefær, chili, eddike og salt.
Flæk mignonerne på langs uden at skære helt igennem, så de kan flades ud til dobbelt størrelse. Læg kødet i en skål med marinaden. Sæt dem i køleskab 1-24 timer og vend kødet jævnligt.

Skær gulerødderne, rødbederne og majroer i tynde stænger. Nip bønnerne. Skær forårsløgene i ringe.  Kom vand i en gryde, som er så stor, at grøntsagerne også kan være der. Læg låg på og bring vandet i kog. Tilsæt salt. Grøntsagerne skal ikke koge lige lang tid, derfor skal de i vandet på forskellige tidspunkter. Kog bønnerne i 1 minut, kom rødbederne i og kog dem med i 2 minutter, kom gulerødderne i og kog ½ minut, kom majroerne i og kog ½ minut. Nu er alle grøntsagerne færdige samtidig. Hæld vandet fra grøntsagerne.

Dressingen røres sammen af olie, eddike, presset hvidløg, sennep, salt og peber. Vend grøntsagerne i dressingen sammen med forårsløg og hakket persille.
Mignonerne grilles ca. 6 minutter på hver side, i alt ca. 12 minutter. 

Tips

  • De marinerede grøntsager kan laves i god tid og stilles i køleskabet.
  • Mignonerne kan ligge tildækket i marinaden i op til 24 timer i køleskabet.

Energifordeling

Nu hedder det mignon fra gris. Før hed udskæringen skinkemignon fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 435 g af retten): 

Energi: 2348 kJ (559 kcal)

protein: 36 g

kulhydrat: 50 g

kostfibre: 8 g

fedt: 22 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 540 kJ (129 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 11 g

kostfibre: 2 g

fedt: 5 g