Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
1 stor eller 2-3 portions flanksteaks af okse, ca. 600 g
Salt og peber
2 hele hvidløg
4 dl skyr 0,2% eller yoghurt naturel 3%
1 bundt dild
1 spidskål, ca. 350 g
2 citroner
Tilbehør
Nye kartofler, 800 g eller groft brød, 200 g
Sådan gør du
- Grill hvidløgene til de er bløde, ca. 20 minutter.
- Pres ”kødet” ud og bland med skyr/yoghurt.
- Hak dilden groft og bland den i. Smag til med salt, peber og lidt sukker.
- Rens og kog eller grill kartoflerne til de er netop møre.
- Rens spidskålen og halver den. Skær citronerne i halve.
- Grill kål og citroner med skærefladen nedad til de får god farve.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Brun kødet 1 minut, vend og brun 1 minut på den anden side.
- Flyt stegen lidt væk fra kullene eller hæv risten. Steg 4-5 minutter på hver side til centrumtemperaturen er 58 – 60 grader.
- Skær flanken i tynde skiver på tværs af kødfibrene og dryp lidt citronsaft over.
- Anret det hele på en stor tallerken!
Tips
- Små flanksteaks skal have noget kortere stegetid.
- Kend dine grill stegetider
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Med kartofler:
1900 kJ – 450 kcal
Protein: 37%
Kulhydrat: 40%
Fedt: 23%