Tilberedningstid
Ca. 25 minutter
Det skal du bruge
4 personer
100 g tørsaltet bacon uden svær og brusk
1 broccoli
½ dl ekstra jomfruolivenolie
1 fed hvidløg
salt og peber
100 g sorte oliven
25 g mandler
1 usprøjtet citron
1 bundt frisk basilikum
1 frisk mozzarella
800 g gnocchi eller du kan lave dem selv efter opskriften herunder
Gnocchi
1 kg bagekartofler
150-200 g hvedemel
2 æggeblommer
20 g friskrevet parmesan
2 g revet muskatnød
Salt og peber
Sådan gør du
- Skær bacon i små tern og kom i en skål.
- Skyl broccoli og del den i små buketter.
- Varm halvdelen af olien i en tykbundet gryde ved middel varme.
- Giv hvidløget et let tryk, kom det i olien, sammen med bacontern og lad det stege lidt, til bacon har smidt lidt fedt.
- Tilsæt broccolibuketter og steg 2-3 minutter, så de tager smag fra bacon, hvidløg og olivenolie. Krydr med salt og peber.
- Tilsæt hakkede oliven og mandler, fintrevet citronskal og grofthakket basilikum. Vend det hele godt rundt.
- Varm resten af olivenolien på en pande ved høj varme.
- Steg gnocchi et par minutter på hver side, så de får en sprød og gylden overflade.
- Anret bacon-broccoli på tallerkener med de stegte gnocchi og stykker af mozzarella, der stille og roligt smelter ned over retten.
- Pynt evt. med lidt ekstra basilikum og eventuelt broccoliblade.
Gnocchi
- Skrub kartofler og bag dem i ovnen ved 180 grader i 50-55 minutter, til de er helt møre.
- Tag kartofler ud og halver dem. Skrab indmaden ud med en ske, og kom den i en skål.
- Mos kartoffelindmaden og bland med mel, æggeblommer, revet parmesan og muskatnød, salt og peber.
- Rør forsigtigt sammen til en blød kartoffelmasse, som ikke må være klistret.
- Rul kartoffelmassen ud i aflange pølser på et meldrysset bord, og skær dem i stykker på 3-4 cm.
- Giv hvert stykke et lille tryk med en gaffel, så de får et fint mønster.
- Læg gnocchierne på en bakke, og sæt dem i køleskab, indtil du er klar til at stege dem. De må dog helst ikke stå for længe, for så vil de suge fugt fra køleskabet til sig.
- Varm olie på en pande ved høj varme og steg gnocchi et par minutter på hver side, så de får en sprød og gylden overflade.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 12%
Kulhydrat 48%
Fedt 41%
2563 kJ – 613 kcal