Garden fondue


Af Betina Repstock

Det skal du bruge

4 personer

1 mørbrad af gris, ca. 600 g

800 g nye kartofler
Salt
2 peberfrugt
1 squash, ca. 300 g
1 løg, ca. 100 g
3/4 l olie – evt. soyaolie
1 fonduesæt – husk sprit

Dressing
1 fed hvidløg
2 dl creme fraiche 9 %
1 tsk paprika
1 tsk engelsk sauce
1 tsk ketchup

Tilbehør

1 bundt persille
1 citron

Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Fjern sølvsenen på mørbraden og afpuds for sener, fedt og hinder. Skær kødet i tern på 2x2 cm. Stil dem tildækket i køleskab.

Skrub kartofler og kog i let saltet vand under låg i ca. 15 minutter, til de er møre.

Skyl peberfrugt og squash og pil løg. Skær i mundrette stykker.

Pil og hak hvidløg. Rør creme fraiche, hvidløg, paprika, engelsk sauce og ketchup sammen til en dressing. Smag til med salt.

Skyl og hak persille. Skyl citron og riv citronskal. Vend citronskal og persille sammen.

Varm olien på komfuret og gør fonduesættene klar med sprit. Tænd for spritten ved servering og stil olien over.

Stik kød, kogte kartofler og grøntsager på gafler og steg i olien.

Anvend dressing og persille med citronskal som dip.

Tips

  • Gå evt. på jagt efter et fonduesæt i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder.

Opskriften er fra Den Magiske Gris. Se mere på www.denmagiskegris.dk


energifordeling

Gæster