Gammeldags hønsekødsuppe

Gammeldags hønsekødsuppe

Af Anne Skovgaard-Petersen | Efterår, Hele året, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad


Gammeldags hønsekødsuppe

Tilberedningstid

Ca. 1½ time

Det skal du bruge

6 personer

1 kylling, ca. 1800 g
1-2 kraftben
½-1 spsk salt
2-3 gulerødder, ca. 200 g
2 porrer, ca. 250 g
1 pastinak, ca. 75 g
¼-1/2 selleri, ca. 400 g
½ bundt persille
2 kviste timian
Kødsnor, tefilter eller kaffefilter
8 peberkorn
600 g kød- og melboller, fedtreducerede, frosne

Tilbehør

300 g brød, fx grovflutes

Sådan gør du

Læg kyllingen og kraftbenene i en stor gryde og hæld ca. 2 l vand ved, så det netop dækker. Bring det i kog og skum. Skum nogle gange, så suppen bliver klar. Tilsæt salt. Tilsæt grøntsagerne i hele stykker. Bind persille og timian sammen med kødsnor eller kom buketten i et tefilter, før det kommes i gryden sammen med peberkorn. Læg låg på og kog kyllingen ved svag varme. Tag grøntsagerne op efter ca. en halv times kogning, når de er møre. Kog kyllingen ca. 1 time, til den er mør.

Tag kyllingen og kraftbenene op. Kasser kraftbenene og brug kyllingen til fx kylling i sur-sød peberrodssauce, karrysauce m.v.
Si suppen. Skum evt. fedtet af, som samler sig oven på suppen. Skær gulerødder, selleri og pastinak i tern og porre i skiver og kom dem i suppen sammen med kød- og melboller. Varm suppe og boller – melboller må ikke koge. Smag til med salt og peber.

Tips

  • Det er nemmest at fjerne fedtet på suppen, hvis suppen først er afkølet i køleskab.
  • Man kan servere en portion suppe som forret og kylling i sur-sød peberrodssauce som hovedret. Lidt af suppen bruges til saucen.
  • En suppehøne kan bruges i stedet for en kylling – kogetiden er da længere.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 20%
Kulhydrat 53%
Fedt 27%
1620 kJ – 385 kcal

Suppe med almindelige boller (ikke fedtreducerede)
Protein 20%
Kulhydrat 36%
Fedt 44%
1210 kJ – 290 kcal